test twh
Mettes Hjørner med Lucy Vittrup
3. juni 2017
Skammen i parforholdet
6. juni 2017

På min liste over ting jeg har skammet mig over er også følgende:

  • Eftersom jeg ikke kunne mærke en pind, tænkte jeg, at jeg kunne leve af at skrive om sex. Så jeg blev forfatter på De Grå Sider i Rapport og senere lavede jeg rejsereportager og en sexbrevkasse for Pigespecial. Det var ikke pinligt eller skamfuldt. Det der var skamfuldt var, at jeg samtidig arbejdede 20 timer som pædagog. I mit hovedet var jeg nærmest pædofil, fordi jeg lavede begge ting på én gang. Det var meeegaskamfuldt. Og selvom det var gode penge jeg tjente på brevkassen, så valgte jeg at holde op, for min skam fyldt simpelthen for meget. Det var i øvrigt så skamfuldt, at jeg skrev under pseudonym.
  • Jeg fandt ud af, for en del år siden, at kvinder har et g-punkt, og kvinder kan få det der hedder en skedeorgasme under samleje. Det skammede jeg mig over indtil for få år siden. Jeg var ikke klar over, at det var NOGLE kvinder. Og at når man har været udsat for overgreb, kræver det en helt særlig type personligt arbejde at hengive sig til og åbne op for det seksuelle. Jeg troede seriøst, at jeg ikke virkede. Og DET, måtte ingen opdage! Det var bare for skamfuldt!
  • Min far delte mit telefonnummer ud, når han gik i byen – og fortalte mænd at jeg var god til at slikke pik, så de skulle ringe til mig. Jeg kan stadig mærke suget i maven, når jeg skriver det. Det er SÅ pinligt, at jeg har haft sådan en far. Og det er jo fuldstændig kuk kuk. Det er sgu da ikke mig, der skal skamme mig her?! (Nej, han vidste ikke noget om det. Han lavede ingen fysisk seksuelle overgreb – men masser af følelsesmæssige invasive overgreb. Det var følelsesmæssig og mental voldtægt på godt dansk)
  • Jeg har skammet mig over min krop hele livet. Måden den så ud på og det at den var der. Det er svært at forklare. Det var bare så forkert at have den og den så bare så forkert ud. Mad, sex og andre fysiske og sanselige nydelser, var slet ikke noget jeg kunne forholde mig til. Da jeg opdagede det, skammede jeg mig. Hvordan kunne jeg, der er SÅ klog *indsæt selvironisk klukle-smiley her* have DET problem?!
  • På et tidspunkt i min læretid som psykoterapeut, var jeg på en seksualitetsworkshop. Der skulle vi fortælle om vores sexfantasier. Pyyyha. Jeg kan næsten ikke skrive det her, fordi det stadig er sårbart – ikke skamfuldt, men det gør lidt ondt endnu, at se hvor ødelagt jeg var blevet af alle de overgreb jeg blev udsat for.
    Mine sexfantasier var noget med dæmoner, tvang og vold. Det i sig selv var skamfuldt at sige højt – som den eneste i gruppen. Jeg havde aldrig sagt det højt.
    Det var slet ikke fantasier, men et udtryk for min manglende evne til at give mig hen og modtage og være sårbar.
    Det var symptomer på en barndom fyldt med dæmoner, tvang og vold. Hvad der var dobbelt skamfuldt var, at når de andre fortalte om deres fantasier, som var noget med blomsterblade, karbade, levende lys, blid massage og kærlig berøring, så længtes jeg, så det gjorde fysisk ondt. Jeg havde aldrig prøvet det. Og helt automatisk, tog jeg det på mig – det måtte være mig, der var så uelskelig, at jeg ikke var værd at gøre det for.

Det er stærke sager.

Bliver du ramt? Eller kender du det slet ikke? Hvis du bliver ramt, så husk at trække vejret helt ned i maven. Husk også, at det ikke slår dig i stykker – og at der er en vej ud! Sex/Elskov kan blive så skønt og fantastisk!

Har du spørgsmål til noget af det jeg fortæller om, så skriv en kommentar eller skriv til mig på mette@metteglargaard.dk – jeg svarer gerne 🙂

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »