De gør det ikke mod dig
30. January 2013
Hvorfor vil du tabe dig?
6. February 2013

De fleste forældre kender fænomenet – og frygter det.

Jeg var pædagog i en årrække og oplevede forældre afhente deres børn i institutionen – og må ærligt indrømme, at ofte forstod jeg virkelig godt at børnene var umulige. Forældrene kommer ind af døren med et fortravlet og fjernt udtryk i øjnene, de skynder på børnene, lyder næsten som om det er børnenes skyld, at de har travlt og jager afsted for at “nå det hele”.

Hvis du nu havde været væk fra din elskede en hel dag, hvad ville du så have brug for? At I satte jer sammen, pustede ud, holdt om hinanden, så hinanden ind i øjnene, bekræftede at I var glade for at se hinanden med et kys, brugte ti minutter på at høre om dagens oplevelser…?

Det ville jeg i hvert fald have brug for. Så mon ikke også børnene har brug for det? Efter en hel dag uden mor og far, møder de dem og mærker at mor og far ikke virker ligeså glade for at se dem, som børnene er. Det er sorgfuldt. Og da børn ikke kan sige “Mor, jeg har brug for at du tager dig tid til mig og er til stede her 100%”, så må de enten blive stille og indadvendt sørgende eller udadreagerende. Og det giver ikke forældrene et fingerpeg om, at der er noget barnet mangler.

Men vi kan vel ikke bare jage afsted og gøre indkøb og aftensmad til et vigtigere projekt end at sidde lige så stille sammen med dem vi elsker og genfinde hinanden? Broccolisuppe tager 5 minutter at lave, så måske var det værd at tage en slapper, når børnene skal hentes i institution og give tid til kram og øjenkontakt der er blid og kærlig?

Hvad skal børnene huske fra deres barndom? “Jeg fik alt hvad jeg ønskede mig for mine forældre knoklede røven ud af bukserne. De havde bare altid så travlt.” eller “Mine forældre tog sig tid til samværet med mig. Jeg kunne mærke at de ville mig.” ???

Få mere inspiration til samvær med dit barn på Mette Webers Facebookside: Tal med dit barn på den fede måde

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »