test twh
Hvad er “addiction to misery”?
30. april 2014
Få ro på – med en enkelt øvelse
29. maj 2014

At vride sig fri af sin mors eller fars stærke greb, kan for et voksent barn af en familie med uhensigtsmæssige mønstre være en af de sværeste opgaver. Hvorfor nu det? Er det ikke bare at sætte en grænse og sige til og fra?

Nej – for den opdragelse du har fået – og indlæring – har gjort – uden at du ved det – at du er “opslugt” (kommer fra det engelske ord enmeshed, som også betyder “fanget i”). Det betyder, at du tror, at kærlighed har noget at gøre med hvad du skylder, hvad du har ansvar for og hvad du er forpligtet til. For eksempel er der en masse mennesker, der tror, at kærlighed til forældrene handler om, at de er forpligtet til “at være der for dem” – det siger forældrene – og nogle gange siger de endda “efter alt hvad jeg har gjort for dig” og “sådan som jeg har været der for dig” – og bruger det som argument for at barnet “skylder dem noget”, nemlig deres udelte opmærksomhed, at tilsidesætte sig selv og nedtone egne behov, for at kunne tage sig af fars eller mors.

Et eksempel fra mit eget liv kunne være, at min far kunne finde på at ringe kl. 23 om aftenen og tale om hvor uretfærdigt en eller anden havde behandlet ham. Selvom jeg forsøgte at sige, at jeg skulle tidligt op og på arbejde, så sagde han “Jaja, men nu kan du jo godt for en gangs skyld lytte til din far.” (Jeg bestilte ikke andet)

Jeg var ikke så stærk eller indsigtsfuld, at jeg kunne se, at jeg var i min gode ret til at holde fast i, at jeg kunne sætte en grænse lige der og fastholde, at jeg ikke havde tid til at snakke med ham. Men det er typisk for familier med uhensigtsmæssige mønstre, at det ikke er tilladt at sætte grænser – man er nødt til at “finde sig i noget”, fordi man altid “skylder”. Kigger man “skylder” efter i sømmene, finder man dog som regel, at forælderen ikke har været der i den udstrækning forælderen selv hævder.

Og så ser vi helt bort fra det faktum, at det er en del af forælderens opgave at være der for sine børn – uden at det skal koste noget og uden at det samme skal gælde den anden vej.

Forælderen bliver en du hele tiden skal tage hensyn til og passe på – og gør du det ikke, falder hammeren. For mit eget vedkommende, truede min far med at han ville blive væk fra mit bryllup i 2003, hvis jeg insisterede på selv at bestemme hvem der skulle med til brylluppet. For almindelige mennesker må det udløse at kæben rammer jorden med et ordentligt brag, men for det voksne barn som er opslugt betyder det uanede mængder af dårlig samvittighed, som er svær at tackle, fordi der er programmeret “Du skylder mig” ind i rygraden som en del af opdragelsen – helt uden vi er klar over det – og det er hamrende svært at gøre sig fri af.

Følelsen af dårlig samvittighed, følelsen af at jeg svigter den der elsker mig mest og følelsen af at jeg skylder er alle helt ude af proportioner, tager magten fra dig og låser dig i et jerngreb, hvor det er svært at skelne snot fra skæg og reel ordentlig opførsel fra manipulation og dysfunktion.

Hold fast! Du må gerne være urimelig! Du skylder ikke din mor og far NOGET! Du er IKKE et dårligt menneske og det er sundt at sætte grænser.

Kærlig hilsen
Mette
www.metteglargaard.dk

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »