test twh
Facebook – fyldt med narcissister?
8. januar 2013
De gør det ikke mod dig
30. januar 2013

Jeg arbejder meget med autenticitet – hvad det er, hvorfor det er hensigtsmæssigt at være og hvordan man kan være autentisk i verden.

Jeg har debatteret det en del med kolleger og noget af det vi kan blive enige om er, at autenticitet er et flydende begreb – det er ikke muligt at lave en opskrift – fordi nogle gange er vi i verden på en måde vi ikke er opmærksomme på selv, men det gør os ikke mindre autentiske.

At være autentisk betyder med andre ord ikke at være rigid, det er ikke en fast eller bestemt måde at være på eller agere på. Jeg kan godt skifte mening, holdning og attitude uden at blive uautentisk.

Autenticitet – ordet lyder lidt snørklet, men i virkeligheden betyder det bare ægte, sand og troværdig. Jeg bliver nogle gange spurgt, f.eks. af klienter i min praksis, om autenticitet skal vurderes af andre eller af en selv.

Godt spørgsmål! Andre kan opleve mig som autentisk eller ej. Det er ikke sikkert jeg er enig. Det kan være at netop der hvor jeg føler mig allermest autentisk, der vil der være nogle mennesker, som oplever mig uautentisk.

Og de er ikke forkert på den – vi måler hele tiden os selv og andre ud fra vores egen livserfaring – intet i verden er objektivt, alt bliver set gennem det filter der dannes af det vi oplever gennem livet.

Der er sider af os selv som vi ikke kan se. Sider som andre kan opleve uden at vi selv er bevidste om det.

Jeg har aldrig rigtig taget Joharis vindue til mig, men for nylig nævnte jeg det for Mette Weber og hun kunne lige dreje den, så jeg kunne se fordelen.

Billedet er venligst udlånt fra http://www.breakthrough.ie/articleissues/joharivol1no10.htm

Det område som er “not-known to self” er i høj grad autentisk – der reagerer vi automatisk  og tænker ikke over hvorfor eller hvad vi gør. Det der er øvelsen for de fleste, når vi skal opnå autenticitet er, at når andre spejler det de ser i det vindue, så anerkender vi deres oplevelse af verden, men uden at lade vores “følelse af selv” lide under det. Hvis nogen kalder dig ukærlig, så er det deres oplevelse af dig og den er valid for dem. Det kan du godt anerkende – uden at føle dig ukærlig.

Det er når vi er i området “Not known to others” at vi er i risiko for at blive uautentiske – der har vi en skjult dagsorden, vi viser en facade, som måske ikke stemmer overens med hvordan vi har det. Det kan være noget så enkelt som at tilkendegive, at alt er godt, mens vi har det skidt.
Jeg ved godt hvornår jeg er i det område – og det er lige netop der, jeg arbejder med min autenticitet – at holde op med at skjule, at vælge at vise – også det mindre flatterende – hele tiden med spørgsmålet “Hvad vil jeg have ud af det her?” og “Hvad ønsker jeg at bidrage med?” Andre kan jo tage det de kan bruge og lade resten ligge. Samme frihed har jeg når det gælder andre.

Jo mere jeg arbejder med den “rude” der hedder unknown to others og gør den til det vindue der ligger øverst til venstre: know to others og known to self, jo mere autentisk oplever jeg mig selv som – jeg er ikke skjult, jeg er åben og tilgængelig, også med mine fejl og mangler. Det synes jeg er autentisk for mig.

Oplever du dig selv autentisk?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »