Den frækkeste morgenmad i verdenshistorien

Mine krøller er ikke døde!
21. March 2017
Jeg gider ikke bage brød, sådan snyder jeg
28. March 2017

I am not shitting you. Hvis du har svært ved at spise morgenmad eller bare trænger til sund fornyelse, så prøv lige den her – den er nem og smager, så du tror den kommer fra Lagkagehuset (der er sukker i alting dér!)

Da jeg lærte om Clean Eating i Californien, var det SÅ nemt at leve efter det, for i Californien er der juicebarer på hvert hjørne og kæmpe supermarkeder, hvor alt er økologisk, glutenfrit, sukkerfrit og uden mælkeprodukter.

Så kom jeg hjem til Danmark…åh ak og ve….

“Jamen hvorfor vil du ikke have noget med sukker i? Det skader da ikke hvis man bare ikke spiser for meget!” og lignende kommentarer der vidner om at folk ikke rigtig ved noget, men bare gerne vil virke sådan. Been there, done that… =P

Nå, det her skal ikke være en brandtale MOD noget – det skal være en opskrift på en fristende, usyndig, himmerigs smagfuld morgenmadskugle til dig og familien.

Tag en håndfuld økologiske dadler uden sten – ikke tørrede. (Hvis de er tørrede skal de i blød i vand i 20 minutter.) Hak dem mellemfint.

Imens hakker du pekannødder mellemfint (blend dem hvis du er doven eller ikke har en hakkedims) – du kan bruge lige de nødder du vil, jeg kan bare så godt lide pekan. Alle nødder dur, bare de ikke er ristede eller saltede – de skal være rå og økologiske.

Put dadelstykkerne sammen med de hakkede nødder og en håndfuld glutenfri økologiske havregryn ned i blenderen.

Put 1 skefuld økologisk kokosolie, en skefuld økologisk raw cacaopulver, en teskefuld vanilje, kanel eller hvad du nu ønsker at tilsætte af smag (det kunne også være sødede, økologiske revne appelsinskræller eller øko lakridspulver)

Blend nogle sekunder til det er nogenlunde ensartet masse. Virker det for tørt, så tilsæt lidt mere kokosolie.

Nu skal det ud på bagepapir og formes til kugler i golfboldstørrelse – eller det halve – det er også lækkert når de er bittesmå.

Kuglerne lægges i fryseren en time og kan så spises. De bliver ikke frosne i konsistensen fordi kokosolien er i, men når de har været i fryseren, kan du flytte dem over i køleskabet hvis du vil. Vær bare opmærksom på, at de kan blive spist ret hurtigt, når de ligger der.

De må spises til morgenmad (husk kun at spise til du ikke er sulten – det er galt at spise til du er mæt – og det er svært at lade være med de her kugler), til frokost, til aften og til dessert.

Du må rulle dem i cacaopulver, kokosmel eller lakrids og servere for dine gæster (hvis du vil have, at de skal komme igen)

Yummy!

Vil du have flere opskrifter som den her? Så kast dig frådende over det her kursus!

Det er på tilbud resten af måneden!

OBS. Vær opmærksom på, at der er ligeså meget forskel på cacaopulver som på kaffe. Noget er meget bittert og noget er naturligt mere sødt.  Hvis du vil være sikker på at købe noget som er lækkert, så anbefaler jeg den her: Økologisk cacaopulver

God fornøjelse!

PS. det kan godt være at mit billede af kuglerne ikke er så fint – til gengæld er det realistisk! 😉

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »