Detox/reboot – af med lorten og vreden

Jeg tog til Californien i 14 dage for at besøge min veninde Hanne, som bor der med sin familie. Hanne er raw food kok og vegan og arbejder rigtig meget med ernæring og sundhed – og hun overraskede mig. (Læs mere om Hanne her: http://www.rawevolution.com/)

Hun gjorde det virkelig nemt for mig – i hendes kærlige hænder blev jeg fodret med superfood elixirs og grønne, sunde smooothies – og min krop reagerede prompte.

De første 3-4 dage var lidt svære – det er en omstilling at spise plantebaseret, når man elsker lammekoteletter, croissanter og børneslik.

Jeg vejede 73,6 kilo da jeg tog afsted. Jeg havde det fint med min vægt, for jeg har Graves – det fik jeg konstateret for 7 år siden og i den forbindelse sagde en professor på sygehuset: “Du er over 40 og har Graves, glem at tabe dig!”

Jeg havde derfor ingen ambitioner om at tabe mig eller på nogen måde forandre mit liv, da jeg overgav mig til Hannes kyndige madekspertise. Min ansigtshud var dej-agtig, som den er hos mange kvinder 40+ og jeg havde mave og følte mig ofte tung og træt.

På tredjedagen var jeg godt gammeldags sur og irriteret. Hanne grinede bare af mig og vi fortsatte den gode stil. På 5. dagen mærkede jeg en tydelig forskel.

Nu sidder jeg her – 5 uger efter min første smoothie og 4 kilo lettere. Med en ansigtshud, der har fået sin glød tilbage, med en mave, som er næsten flad og med en energi, som en 17-årig. Jeg går i seng kl. 23 og vågner kl. 5.30, frisk som en havørn.

Men det VILDESTE er, at jeg altid har båret rundt på en vrede i mig. En vrede, som jeg ikke synes jeg kunne slippe af med lige meget hvor meget terapi jeg gik i. Jeg tænkte, at det nok var noget jeg skulle leve med, som en følge af min opvækst og var tilfreds, så længe den ikke styrede mig alt for meget.

Vreden var væk efter en uges tid. Jeg fortalte Hanne det og hun bekræftede, at det var slet ikke underligt. Jeg havde jo detoxet og var kommet af med en masse (lort) i de første 3-4 dage. Når gammel afføring sidder og trykker på tarmen, så påvirker det humøret. Det giver mening – bare prøv at tænke på sidste gang du havde forstoppelse og hvor svært det er at bevare humøret, når tarmsystemet er gået i stå.

Jeg var spændt på om det ville holde – men det holder. Ligesom min kostomlægning holder.

En anden vild ting er, at jeg OVERHOVEDET ikke savner noget af det jeg elskede at spise før. Jeg kan stå og kigge på de lækreste franske vandbakkelser med mørk chokolade i Torvehallerne og der er INTET i mig, der kalder på kage.

Jeg har læst op på det og blandt andet set filmene “Fat, sick and nearly dead” “Forkes over knives” og “Hungry for change” (Du kan se dem alle på www.fmtv.com) og gennemtrevlet hjemmesider med information om forskning i afhængighed. Det lader til, at sukker, sukkererstatninger og sukkerstoffer, der trækkes ud af f.eks. majs, trikker et center i hjernen, som giver afhængighed. Og det vil sige, at hvis jeg holder mig langt væk fra de ting, så er der ingen “craving” efter noget som helst i mig. Det føles rigtigt. Det føles nemlig som om et krævende center i hjernen er slukket. Det er så dejligt. Og derfor er omlægningen heller ikke spor svær at holde. Ja, det er besværligt hele tiden at skulle læse  varedeklarationer i starten, men det lærer man hurtigt. Det er som at tale et nyt sprog. Et vigtigt sprog, som gør min krop lykkelig og mit sind roligt og min energi høj.