Et samfund af dopamin junkier
14. January 2015
Slår du din partner med en mental plasticskovl?
10. February 2015

Det er provokerende, men ikke til at undgå. Ligegyldigt hvad vi gør, så har vores eksistens konsekvenser.

Vi efterlader skrald. Vi rydder natur for at få plads til fabrikker, huse, skoler, hospitaler og virksomheder.

Vi tager på ferie, er storforbrugere af elektronik og vi deler ikke vores rigdom med hverken danske hjemløse eller afrikanske sultende børn. Javist, vi betaler lidt til begge dele, men hvis vi ville, kunne vi gøre en meget større forskel.

Hvordan håndterer vi at være væsner med bevidsthed om konsekvenserne. At leve med den dobbelthed og dobbeltmoral at vi med den ene hånd gerne vil være miljøbevidste og kærlige og på den anden side ikke kan undgå ikke at være det?

Som jeg ser det, må den eneste vej være at vælge med hjertet – og kun for os selv. Ikke for andre. Når vi forsøger at vælge for andre eller at pålægge dem skyld, skam, bebrejdelser, moral eller ansvar, så er vi ude over vores eget ansvarsområde. Vi kan vælge at opdrage vores børn – men ikke andre voksne.

Jeg har en pels. Det er en pels jeg er virkelig glad for, den er smuk og luner mig i overgangssæsonerne. Jeg har også en bekendt. Hun påpegede, at de dyr som min pels er lavet af, sandsynligvis har lidt. Jeg tror desværre hun har ret.

Men hun har selv en dynejakke. Da hun havde pointeret mit ansvar for de lidende dyr, der havde lagt ryg til min pels, bad jeg om at se tøjmærket. Det viste, at jakken var lavet af dun. Er det ok, at dyr sandsynligvis har lidt, bare man ikke kan se resultatet af det?

Ydermere viste det sig, at jakken var lavet i Kina, som efter sigende er det land i verden, der udleder flest kemikalier i havene. Forurener luften, så kineserne selv må gå med åndedrætsværn på visse tidspunkter af året. Er det så ok?

Sidste år fik vi nogle virkelig møre og lækre oksebøffer, økologiske naturligvis. De var så møre, at kødet nærmest smeltede på tungen. De var fra USA. Vi hørte senere, at der var mistanke om, at køerne i USA nogle steder får tæsk lige før slagtningen, for at mørne kødet. Jeg ved ikke om det er sandt, men der går nok at stykke tid før vi skal have amerikanske bøffer igen.

Jeg kender også en del vegetarer. Nu er det blevet moderne, comme il faut og politisk korrekt at være vegetar eller endda veganer.

To af dem er vegetarer, fordi de synes det er bedre at belaste naturen med marker til grøntsager, end at belaste naturen med marker til dyr.

Men på marker til grøntsager, skal jorden gøres klar til dyrkning – og de dyr, som måske levede i den skov, som nu bliver et stykke mark, må lade sig fortrænge, så der bliver flere om føden i nærliggende områder.  En del af de dyr som lever i marken, må lade livet og andre opleve stress og angst, når der bliver høstet.

Mange steder dyrker man grøntsager og frugt, som ikke gror naturligt i Danmark – året rundt eller overhovedet. Det betyder, at de skal transporteres. Tranport forurener. Det er en prioritering.

To andre vegetarer er holdt op med at spise kød, fordi de mener dyrene mishandles i landbruget, og at vi ikke har ret til at slå levende væsner ihjel for at opfylde vores egne behov.

Den ene af de to har to små børn og arbejder 70 timer om ugen og har altid telefonen på sig tændt. Men han synes det er ok – og meget vigtigt at være et ordentligt menneske. Så han prioriterer dyrs velfærd, men ikke samværet og det absolutte nærvær med hans egne børn. Det er en dobbeltmoral, der vil noget.

Den anden er overvægtig og fylder sin krop med fedt og sukker, stresser let og overspiser en del. Igen en voldsomt dobbeltmoralsk holdning til tingene. Dyrene må ikke lide, men hans egen krop må godt?

De fleste kender det med at sige ét og gøre noget andet. At love dit og dat – for eksempel i forhold til nytårsløfter: ”Nu skal jeg være god ved min krop!” ”Nu skal jeg spise sundt, ryge mindre, løbe 5 km hver morgen, ringe til tante Ruth og sige nej til chefen!” Og hvordan går det? For de fleste går det fantastisk – de første par dage eller måneder. Så sker der noget som får planerne og de hellige løfter til at gå i vasken

Hvis vi helt skal undlade at gøre skade, skal vi leve i naturligt dannede huler og kun spise nedfaldsfrugt og drikke vand. Det er ikke realistisk. I hvert fald ikke i Danmark.

Men det er ok og dette indlæg er ikke ment som en bebrejdelse, men blot som en konstatering af at ALLE mennesker er dobbeltmoralske. Det er helt ok at være dobbeltmoralsk – for det kan ikke undgås. Det kan ikke lade sig gøre. Det er et menneskeligt grundvilkår at være dobbeltmoralsk

Den eneste sunde og fornuftige måde jeg kan forholde mig til alle de voldsomme dilemmaer, som livet og verden opstiller for mig, er at vælge med hjertet – og kun for mig og kun i det øjeblik. Det næste øjeblik kan være anderledes. Jeg kan have fået ny viden eller være i et andet humør eller have andre behov. Og det er ok. Jeg kan ikke flytte andre til at gøre det jeg synes er rigtigt og sandt med skam, vrede og skyld som redskab. Det flytter ingenting. Jeg må være et eksempel til efterfølgelse – og problemet med det er, at andre ikke er mig. Jeg kan kun inspirere dem til at vælge med hjertet – for dem selv og lige i det øjeblik – og så kan jeg støtte dem i deres valg og jeg kan rumme, at de vælger anderledes end mig – nu eller i fremtiden.

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »