test twh

Du skal være klog, hvis du skal opleve verden.

Når du vil tage de bedste billeder
25. oktober 2019
Elsker du rynker? Nej?
17. februar 2020

Det lyder måske opblæst – og det må så være sådan.

Langt de fleste mennesker rejser på den måde, at de køber en pakkerejse med hotel og fly – og måske endda med all inclusive og planlagte ture.

Det er det sikreste. Så skal man ikke tænke selv, tage en chance eller risikere at den dyrebare ferie, der koster en månedsløn bliver en fiasko.

Imens er der en hel generation der rejser på egen hånd. Det er en trend nu for kvinder at rejse alene og blandt andet på Facebook har vi grupper for rejsende kvinder, hvor man kan bede om hjælp, gode råd eller støtte. Det var engang ikke normalt – og tæt på utænkeligt, at rejse alene. Da jeg ville rejse til Mellemamerika i 90’erne, ville min far stoppe mig i lufthavnen og sørge for at jeg blev tilbageholdt. Alle der fik at vide at jeg ville rejse til Mexico på egen hånd var overbevist om, at jeg ville blive voldtaget, rullet og dræbt.

Jeg rejste alligevel. Jeg tror jeg tænkte, at jeg nok ikke havde så meget at miste. Lorteliv.

blue hummingbird

Men det blev en af de bedste beslutninger nogensinde – og jeg har rejst alene mange gange siden.

Jeg lærte at verden er stor og smuk og fyldt med sjove og hjælpsomme mennesker. Jeg lærte at jeg kan stå på egne ben og skabe en god oplevelse for mig. Jeg lærte at bede om hjælp fra fremmede.

Jeg lærte også, at gå selvsikkert og roligt hen af gaden, så jeg ligner en der har ret til at være i verden. Jeg lærte at holde mig fra visse områder efter mørkets frembrud. Jeg lærte at mærke stemninger – helt ubevidst begyndte jeg der at stole på min mavefornemmelse.

Og når jeg siger, at du skal være klog for at opleve verden, så er det det jeg mener. For de der pakkerejser, de er for kedelige for mig – for forudsigelige. Jeg vil overraskes.Og hvis jeg skal overraskes og stadig have en god oplevelse, så skal jeg være fucking klog. I min mave og i mit hoved. Ikke bange – det er noget helt andet, men jeg skal være så klog at jeg stoler på min mavefornemmelse.

De fedeste oplevelser ligger udenfor komfortzonen og ferie resortet – især når det drejer sig om at få de oplevelser som er unika – mødet med andre mennesker, som kan vise dig noget du ikke ville se på en pakke rejse.

grey sloth

I Ecuador mødte jeg for eksempel et ungt par som havde bygget deres eget hus i regnskoven og inviterede mig hjem til dem – og der var dovendyr, tonsvis af fugle, aber og alle de dyr du kan tænke dig – lige udenfor og omkring huset. Vi plukkede en moden ananas fra deres vilde have og spiste den med sød saft løbende ned af vores fingre, mens vi talte om kolibrier – kvinden i parret vidste rigtig meget om kolibrier og kunne fortælle mange sjove detaljer og historier – og manden kunne vise billeder de havde taget.

De bad mig om ikke at poste på Facebook og tagge stedet, så andre kunne finde dem, men nu er det vidst sikkert.

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »