test twh

Facebook – fyldt med narcissister?

Jeg er ulykkelig
24. november 2012
Autentisk er ikke rigid
11. januar 2013

Flere har kaldt Facebook for et narcissistisk projekt. Altså at det sociale medie bruges til selvpromovering på en negativ måde. Jeg synes det er en uheldig tendens. Ordet psykopat er i mange år blevet misbrugt til at stemple inkompetente chefer og hidsige ægtefolk med det til følge at begrebet blev udvandet.

Nu er det narcissismen der står for skud.

Vi fødes alle med sunde narcissistiske træk. Evnen til at kalde på og få andre til at give os det vi har brug for. Det lille barn der græder for at få trøst, mad, kontakt og varme. Det er et grundvilkår for både dyre- og menneskebørn – og det er en overlevelsesmekanisme. Det ville være en grov og plat fordrejning at sætte disse evner i et negativt lys.

Vi beholder evnerne når vi vokser op – vi lærer at begå os i verden på en sådan måde at vi får det vi har brug for – eller det vi tror vi har brug for. I sociale sammenhænge bliver det en udveksling af tillid, tryghed, nærhed og gensidig støtte.

Vi vokser når vi bliver set, hørt og forstået. Vi får ressourcer og overskud til at bedre os selv, måle os selv gennem andre og bliver bedre til at passe ind med de særpræg vi nu engang har.

Facebook er – blandt mange andre ting – internettets støttegruppe for os alle sammen. Det kan vi sagtens kalde narcissistisk, men det er – for langt de fleste – ikke på den negative måde, men på den positive, hvor vi føler os set, hørt og forstået – og får plads til at vokse.

Når ordet narcissistisk bruges med en negativ klang har det KUN berettigelse, hvis den narcissistiske adfærd er på bekostning af andre!

Det er når narcissisten får sine behov opfyldt på en måde så andre ikke får det de har brug for, at vi kan tale om et narcissistisk projekt i negativ forstand.

Lad os ikke misbruge ordet narcissisme, sådan som ordet psykopat er blevet misbrugt. Forstå at vi alle har narcissistiske træk med os og at det er sundt og en del af vores overlevelse og vores evne til at indgå i relationer (you scratch my back, I scratch yours).

Det var bare det jeg ville sige – tak for ordet 😉

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »