test twh

Forfatterblog: Når det grusomme bliver sjovt

Glimt af Glargaard (10)
16. oktober 2015
Jeg er episodisk – om arbejde og skam
23. oktober 2015

9788799762583

Vi ser altid verden gennem vores eget filter – det vi har med os – og ingen ser verden helt ens.

Derfor har det været en fantastisk oplevelse at høre læsernes tilbagemeldinger på “Døde Mænd” og hvad det er de hæfter sig ved.

Der er lige dele fokus på
– Pigernes venskab
– At det forfærdelige har humoristiske undertoner
– At det samme forfærdelige er så forfærdeligt, at det næsten er umuligt at læse
– Retfærdighed for voldsramte kvinder
– Dilemmaet “Må jeg holde af Marie, når hun er seriemorder?”

Jeg blev selv mest overrasket over det med humoren og måtte læse bogen igen med de briller på og kunne så godt se, at ja, humoren ligger som en undertone igennem mange af kapitlerne. Men måske overraskende for en thriller, der er så “detaljeret”. Det giver mig lyst til at skrive flere bøger, der balancerer mellem det humoristiske og det grusomme….

Når jeg tænker efter, er det nok også de bøger jeg holder mest af at læse – dem der indeholder en klar dualitet. Og lige nu, mens jeg skriver det, opdager jeg, at det er noget af det jeg holder virkelig meget af hos Stephen King. Jeg vil på ingen måde sammenligne mig med ham, men det er klart, at jeg genkender noget af ham i hans bøger, som jeg så igen genkender i mig selv.
Især i nogle af hans første bøger, er der en særlig nerve – Pet Cematary for eksempel (Læs den ENDELIG på engelsk og undlad at se filmen!), hvor jeg skriger af grin, selvom det er skrækindjagende scener han beskriver med blod og indvolde og levende døde. Det er som en dans mellem smerte og latter…

Kender du nogen der har skrevet en grusom bog, som også var morsom? Så vil jeg gerne have et tip af dig, så jeg kan få lov til at nyde den 🙂

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »