Jeg elsker at være kvinde <3
14. July 2012
Et brev til menigheden
12. August 2012

Hvorfor vil du forstå andre mennesker? Der er ikke noget at forstå, for du ved allerede at andre mennesker er andre udgaver af dig med en kæmpe kapacitet til at elske og blive elsket. Det er i bund og grund det eneste, der er at forstå. Alt hvad vi gør i verden, gør vi for at mærke kærlighed indeni.

Nogle gange er vi kommet så langt væk fra os selv, at det vi gør for at mærke kærlighed, faktisk påfører os smerte. Helt unødvendigt.

Det eneste du kan gøre er at spørge dig selv i et hvilket som helst øjeblik: “Hvordan kan jeg mærke kærlighed indeni lige nu?”

Svaret kan aldrig – aldrig – være afhængigt af et andet menneskes gøren, for du er kærligheden i manifesteret udgave og du er derfor den der allerbedst kan fremkalde følelsen af kærlighed i dig.

Der er dog en ting der er stærkere end den kærlighed du har i dig – og det er at dele kærligheden med andre. Når du gør det, kommer du i kontakt med dit guddommelige selv som kun rigtig kan mærkes i selskab med andre.

Jeg tror, at den kærlighed vi mærker sammen med andre kan fremkalde en længsel i os. En urkraft nærmest, som trækker i os indtil vi finder den.

I det moderne samfund er der en udbredt idé om, at den følelse er noget der kommer af en relation med et andet menneske – mor, far eller en partner. Det er det bare ikke. Det er måske derfor relationer er så svære – vi forventer alt for meget af dem – eller søger efter noget der ikke hører til i relationen, nemlig kærligheden i fællesskabet. Kærligheden i fællesskabet har ikke særlig gode kår i den måde vi har bygget vores liv op – med forskansede hjem til hver enkelt lille enhed.

Jeg kan kun gætte på hvorfor vi gik fra bopladsen, hvor det meste foregik fælles og til en verden, hvor det meste foregår alene. Det er nærliggende at bebrejde religioner, men de er jo også opstået af et behov for kærlighed. Og det har intet formål at bebrejde og spørge hvorfor. Det eneste der er et formål med, er at stille spørgsmålet lige nu: “Hvordan kan jeg mærke kærlighed indeni lige nu?”

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »