Mettes Hjørner med Alexander Behrang Keshtkar
9. May 2017
Læg en smuk make up
16. May 2017

JA! Det er det korte svar.

Af flere grunde. Dels er der den faglige sparring, hvor vi løbende skal arbejde med vores egne projektioner og blinde vinkler. ALLE der arbejder med mennesker, ville have godt af løbende terapi eller supervision af en slags!

Derudover, så er der det særlige for sådan én som mig, der ikke har haft forældre, (som kunne magte opgaven) at det terapeutiske rum er mit “hjem”. Forstået på den måde, at det rum jeg skulle have haft som barn, hvor jeg blev set, hørt og lyttet til – og mødt med respekt og nysgerrighed – det får jeg i terapien. Det kan være en følelse af at “komme hjem”. At synke ned i det trygge rum, hvor jeg kan være med alt hvad der er mig, uden at blive dømt og hvor jeg kan være nysgerrig og undersøge det hele uden at føle mig forkert.

Jeg har omkring 350 timers terapi bag mig – fra jeg var 23 år til i dag. Hos mange forskellige terapeuter.

Fordi terapeuten og terapeutens metoder og værdisæt må passe til der hvor jeg er i mit liv.

For mig er det en høj grad af egenomsorg at gå i terapi, når der er noget jeg ikke selv kan bearbejde, når veninderne ikke skal bruges, fordi decideret terapeutiske redskaber må til, eller jeg har brug for at få en ny vinkel på noget.

Derfor er jeg kræsen. Virkelig kræsen. 50% af de terapeuter jeg har været hos igennem mit liv, er jeg kun kommet hos en eller to gange, fordi jeg ikke har følt mig mødt eller forstået. Det betyder ikke, at der er noget galt med den terapeut – blot at vi ikke har samme referenceramme eller værdisæt. Det er helt ok.

Og så er jeg også én som gerne vil skifte terapeut en gang imellem, for at få et nyt perspektiv, nye øvelser, nye redskaber – et frisk pust.

For tiden går jeg hos Helle Kofoed på Nørrebro.  (Hvis du bliver nysgerrig på Helle, kan jeg anbefale hende – husk at hilse fra mig!)

Det var egentlig et tilfælde at jeg fandt hende – sådan er det tit. Jeg gik på hendes mands supervisoruddannelse, og han nævnte hende flere gange, og anbefalede hende som en, der vidste noget om tidlige traumer, det neuroaffektive og afhængighed – og det lød som om det matchede det jeg kommer fra og de metoder jeg er fascineret af. Og så er hun kropsdynamisk, så der er blide kropsøvelser med i samtalen, så jeg både får grint og lært noget nyt – og det er jeg SÅ fan af.

Hvem går du hos – og ser du det som egenomsorg?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »