test twh
Jeg aner ikke, hvordan man elsker sig selv
18. May 2016
Sådan dræber du drama
23. May 2016

Nu er det ganske vist ikke vinter, men vafler kan man vel altid spise. Her er et billede fra “Mad, der gør glad” – det er glutenfrie vafler. Fantastiske at se på, nemme at lave og umulige ikke at spise.

Alle opskrifterne i bogen, der kommer d. 14. juni, er glutenfri, , kødfri, sukkerfri og fri for mælkeprodukter. Ikke fordi vi vil prædike, men fordi vi gerne vil give dig fristende alternativer til mad i hverdagen. Vi er alle sammen forskellige.

Nogle planlægger kosten ud fra etik og dyrevelfærd. Nogle ud fra vægt. Andre undgår elementer i maden,  som for nogle kan udløse allergi eller give svingende blodsukker, oppustethed og nedtrykthed.

Det har været vigtigt i bogens proces at tage hensyn til det hele. Så vi har skabt en bog med opskrifter, som du trygt kan spise, hvis du vil din krop det bedste.

Derudover har det været en nøgle i forhold til at udvælge de rigtige opskrifter, at de skal være nemme. Alle de selvhjælpsbøger jeg har skrevet, har haft let tilgængelighed som et fokus og denne bog er ingen undtagelse.

Det skal være nemt. Både fordi mange har travlt, en del har ikke overskud – og skal man ændre på ting i sin kost, kan det være en næsten uoverskuelig opgave, hvis man skal lave noget mad, der tager timer og kræver 47 ingredienser.

Alle opskrifterne er gennemprøvet og tilsmagt, så du trygt kan kaste dig ud i forsøget.

glutenfrie vafler

Opskriften til vaflerne er fra Anette Hoeg Nielsen

Bogen kommer d. 14. juni hos alle boghandlere – både de fysiske og dem på internettet.

Du kan læse mere om bogen her, få en invitation til bogrelease og forudbestille “Mad, der gør glad”.

Velbekomme!

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »