test twh
Jeg har lavet flere videoer om narcissisme!
3. November 2020
Jeg flygtede….fra hvad?
29. May 2021

Grænseløs er ikke altid et negativt ord.

Det fortæller jeg om i min nyeste bog “Grænseløs”. Den handler både om hvordan jeg blev opdraget til at være grænseløs af min far, så han kunne invadere mig følelsesmæssigt og gøre med mig hvad han ville, uden at jeg sagde nej eller satte grænser – men den handler også om hvordan jeg har rejst rundt i verden alene siden jeg var 19 og lært at verden er stor og smuk – og fyldt med mennesker, som vil hinanden det godt.

En af de første fantastiske oplevelser var at se bjerge og opleve en aften med andre unge i den spanske by Malaga, hvor vi sang og hyggede os og grinede. Jeg var 19 og lige der, vidste jeg at jeg måtte rejse mere. Jeg følte mig hjemme. Ikke så meget på grund af Malaga, selvom jeg elskede varmen, appelsintræerne og musikken, men fordi jeg mærkede et fællesskab. Det var nyt for mig og det var lige hvad jeg trængte til.

Jeg elsker gode fællesskaber og jeg søger dem altid, når jeg rejser rundt i verden. Jeg har besøgt omkring 25 lande gennem de sidste 35 år og jeg har fundet fællesskab med andre i alle landene. Mennesker vil gerne hinanden. Vi vil høre til. Vi vil lytte, vi vil lære og vi vil synge og danse sammen.

På den måde er verden blevet grænseløs i takt med at jeg er holdt op med at være det. I dag er mine grænser meget tydelige. Jeg har brugt det meste af mit forfatterskab på at skrive bøger, som blandt andet hjælper mennesker med at mærke dem selv, så de kan finde eller opbygge sunde grænser, for den danske kultur har temmelig usunde grænser og mange danske familier har for rigid eller for løse grænser indadtil og udadtil.

I bogen “Grænseløs” kan du læse om min rejser – både de indre og de ydre – hvordan jeg har arbejdet med dem og hvad jeg har gjort for at kommer dertil hvor jeg er i dag – hvor jeg føler mig fri af min fortid og stærk, smuk og dygtig. Og venlig – upåtaget venlig, ikke grænseløs eller pleasende, men venlig og tydelig.

Du kan få den trykte bog her: Få Grænseløs her!

Du kan også få den som lydbog her: Grænseløs – lydbog + e-bog

– eller du kan vælge kun at få den som e-bog her:  Grænseløs – e-bog

 

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »