test twh
Må jeg sidde i din lomme?
19. september 2016
Dans, æd og snak
21. september 2016

Det her er nummer 2 af 3 blogindlæg, der hænger sammen. Læs det første her.

Jeg er sådan én, der rigtig godt kan lide lister, overskuelighed og strategier. Det er måske en følge af min opvækst i en familie med uhensigtsmæssige mønstre – det er i hvert fald rigtig positivt for mig, når noget er let tilgængeligt.

Jeg har skrevet flere bøger, hvor jeg har brugt en systematisk tilgang til et kompliceret emne – for at gøre det mere overskueligt. Når vi skal vinde et løb, gør vi det ét skridt af gangen – og sådan lever jeg også mit liv. Sådan har jeg også helet det traumatiske – selvom jeg ikke anede det i starten – og sådan giver jeg også helingen videre.

Derfor ELSKER jeg, når jeg kan se et overordnet billede af et svært stofområde.

Det at komme ud på den anden side af en svær opvækst er ingen undtagelse. Det betyder ikke, at det bliver et quick fix. Quick fix FINDES – den er god nok, men det er stadig ét skridt af gangen.

Bliver du for eksempel forskrækket, kan du ryste hele din krop, som en hund ryster vand af sig. Det virker. Det er et quick fix, for det fjerner ikke det faktum, at du blev forskrækket. Men så har du en måde at håndtere det på. Og det er det jeg gerne vil. Give dig en lang række quick fixes, SAMTIDIG med, at du arbejder på at finde roden til forskrækkelsen og vejen til at blive mindre forskrækket. Giver det mening?

Grunden til det er, at jeg kan se, at når vi kan håndtere noget der er svært – i det nu det sker, så bliver det supermeget nemmere at arbejde med “Hvorfor” og “Hvad så fremover”.

Så derfor har jeg fundet på at sige, at heling har tre ben. Fordi NÆSTEN alt hvad du skal gøre for at “komme ud på den anden side”, kan puttes ind under tre hovedområder:

Kroppen, sindet og relationer til andre.

 

“STOP det der stjæler din ro” – se videoen her – og bliv samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev og flere historier om heling:

Navn:
E-mail:
Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »