test twh
Den bedste parfume i verden!
12. marts 2017
Fødder er grimme og ulækre
16. marts 2017
– for mig i det mindste…
Egenomsorg handler for mig om, at gøre virkelig gode ting for mig selv, nære mig selv, hylde mig selv og nurse mig selv. Det spænder helt fra at få ordnet fødder til at tale fortroligt med en veninde.
Det er vigtigt, at have det i bevidstheden, mens jeg gør det jeg gør – altså tænke på at det er egenomsorg, når jeg gør det.
Jeg smiler lidt for mig selv og tænker “Aaaaah, hvor er det rart at gøre noget godt for mig” – på den måde understøtter jeg handlingen med mine tanker og det gør signalet til mig selv endnu stærkere.
Jeg har lagt et helt kapitel ind om egenomsorg i mit store onlinekursus “Helterejsen – ud på den anden side“, fordi de fleste af os ikke er gode til at huske at gøre dejlige ting for os selv, og ikke aner hvad egenomsorg er.
Men der er også noget egenomsorg ikke er.
For eksempel kan jeg godt lide en særlig slags pizza med meget ost.
I gamle dage ville jeg synes at sådan en pizza var egenomsorg.
Men hvordan kan en pizza jeg ikke kan tåle, være egenomsorg? Det giver ingen mening.
Ost er betændelsesøgende og vores krop har slet ikke godt af mælkeprodukter. Nogle mennesker tåler dem bedre end andre, men jeg vågner op og er megasnottet, når jeg spiser den pizza. Det er ikke egenomsorg.
Jeg tror de fleste af os har sådan noget med at “efter en lang uge/en hård opgave/en ubehagelig oplevelse, så har vi fortjent….” indsæt selv noget crapmad her.
Det er supergodt, hvis du laver dit tankesæt om, så du rent faktisk tænker sandhed om det der er egenomsorg.
Jeg har gjort det:
At fylde mig selv med dårlig forarbejdet mad fyldt med sukker og e-numre, er ikke egenomsorg. Det skal ikke i mine tanker hædres som egenomsorg.
Vi er programmerbare og vores ord skaber verden, så hvis jeg siger til mig selv, at McDonalds mad er en belønning, så er det det. Siger jeg til mig selv, at det er en dårlig nødløsning, så er det det.
Tænker du over, om det du kalder egenomsorg rent faktisk ER egenomsorg, eller om det er bare er en trøst og slet ikke gør noget godt for dig?
Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »