Glimt af Glargaard (4)
14. August 2015
At være Gud
24. August 2015

“Du ville ikke være en skid uden din far!”

“Du er kun blevet kendt på grund af din far!”

“Hvis ikke din far havde taget livet af sig, var der ingen der havde gidet lytte til dig!”

“Du lever højt på din fars død”

“Du tjener kassen på at fremstille din far som et monster”

“Uden din fars navn, ville du ikke være en skid”

Der er ingen ende på de charmerende og velformulerede kommentarer jeg får, når jeg står frem i medierne og fortæller om, hvordan det har været at vokse op med voldsomt dysfunktionel mor og far.

Og til jer, der kommenterer på denne måde – i har fuldstændig ret. Uden min far, ville jeg ikke være kendt som hende, der formidler hvordan det er at komme ud over en voldsom barndom med masser af svigt.

Det er min fars uhensigtsmæssige mønstre, der har skabt den platform jeg står på. Men det er mig, der står her. Det er mine ord. Min kamp. Min stædighed, der har ført mig igennem alt lortet. På trods af at min far gjorde grin med mig og var nedladende, når jeg forsøgte at tale med ham om hvordan jeg oplevede ham og hvad det gjorde ved mig.
På trods af alle dem, som synes, at de døde skal hvile i fred – selvom de døde grangiveligt ikke kan andet og det blot er en måde at fralægge sig ansvaret for sin egen følelse.

Det er mig, der har foretaget Helterejsen gennem alt det svære og søgt og fundet redskaber, der kunne hjælpe mig videre. Mig der har skrevet bøgerne. Mig, der har lavet videoerne, kurserne, artiklerne, interviewene og foredragene. Ikke min far. Min far valgte at gemme sig og skjule sig bag sin charmerende facade. Han var ikke modig. Han tog ikke ansvar.
ikke at jeg er bedre end ham – jeg lever i en tid med andre muligheder – og tak for det – men jeg har KLARET det bedre end ham. Meget bedre. Jeg er ude på den anden side. Jeg kan med oprigtigt hjerte sige “Tak, far, for alt det lort du bød mig, for det har gjort mig til den jeg er; hende, som kan formidle, hvordan man kommer igennem lortet.”

Og det er det jeg gør. Formidler. Bliver ved med det. Gentager historierne om og om igen. Fortæller hvordan det føltes. Hvordan man arbejder med det. Kommer igennem det. Tager det på sig uden at lade det styre.

Så ja, uden min far havde jeg ikke denne platform. Men det er mig der står her. Mig, Mette. Min ord, mine gerninger, min kamp, min glæde.  Lykkelig og hel.  Dansende og leende. Hvad med dig? Anerkender du hvad du kan og hvad eller hvem, der har givet dig mulighed for at kunne det?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »