test twh

Jeg er sluppet af med paradentose

Lyt ikke til sundhedsguruerne!
10. juni 2016
Reception for “Mad der gør glad”
13. juni 2016

Min mor havde et tandsæt, der helt klart skulle have været en bytter. Hun nåede ikke at blive så gammel, at det blev aktuelt heldigvis. Men jeg har arvet samme type tænder. Allerede før jeg var færdig med skolen, var der plumber i samtlige tænder og det glimtede, når jeg smilede i solskin (Lidt som Jaws fra Moonraker).

I mine tidlige 20’ere begyndte tandlægebesøg at blive en pine. Lige meget hvor meget og godt jeg børstede og fiflede med tandtråd, så tandlægen bekymret ud og talte om blødninger fra tandkødet.

Da jeg var omkring 30 begyndte mine tænder at gøre ondt, og jeg fik så meget tandsten, at jeg besøgte tandlægen 3 gange om året.

I 2006-2008 fik jeg skiftet alle plumberne ud med plastic, så jeg ikke glimter, når solen skinner – det var dejligt og gjorde faktisk også, at jeg havde mindre hovedpine og spændinger i nakken.

I 2015 fik jeg et tip om at bruge kokosolie. Jeg prøvede at skylle med det morgen og aften og samtidig gik jeg i gang med at researche andres erfaringer med det. Jeg læste flere steder, at jeg bare skulle smide min flourtandpasta ud og simpelthen bruge kokosolie i stedet. Jeg købte den lækreste økologiske kokosolie jeg kunne finde og besluttede mig for at give det 14 dage. Jeg rådførte mig med min tandlæge hos Glad Tand først og hun så ud som om jeg havde tænkt mig at skære mine pulsårer over og derfor aftalte vi, at jeg skulle komme igen 2 måneder senere, så hun kunne se hvor store skader kokosolien havde gjort. Hun frarådede det og jeg skulle virkelig holde fast for at stå ved min beslutning om at gøre det.

Men jeg gjorde det.

Jeg tog en tsk kokosolie i munden og fordelte det, skubbede det rundt i munden til tænderne i 30 sekunder og børstede derefter tænder i det – helt som jeg plejede.

Efter ti dage var der sket et mirakel. Min tandsten var forsvundet. Mit tandkød blødte halvt så meget som det plejede. Men ikke nok med det. Jeg har et par tænder i venstre overmund, som er overfølsomme og dunker. Det føles som om der sidder noget mellem dem altid. Følsomheden og ubehaget var pist væk.

Min tænder var hvidere. Jeg havde bedre ånde.

Efter 14 dage blødte mit tandkød ikke længere overhovedet. Jeg tog til tandlægen efter de 2 måneder og hun blev irriteret på mig, fordi hun var sikker på at jeg løj for hende, da jeg fortalte, at jeg bare havde smidt flourtandpastaen ud og brugte kokosolie i stedet. Så jeg besluttede mig til at finde en tandlæge, som rent faktisk vidste noget om det her, og ikke bare “gjorde som vi plejer”. Jeg fandt én og han grinede og fortalte, at hans erfaring netop var at det var rigtig nemt at komme af med paradentose og følsomme tænder ved at skifte til kokosolie eller salttandpasta og holde op med at spise sukker.

mindre_portI dag et år efter er mine tænder faktisk i bedre stand end de var, da jeg var 20 år. Næsten ingen tandsten – der er to tænder i undermunden, der stadig har en lille bitte smule ind imellem. Ingen følsomme tænder eller tandhalse. ingen blødning fra tandkødet (Med mindre jeg spiser sukker over flere dage – det gjorde jeg et år i december og det var tydeligt, at det havde en meget negativ effekt) og et flot hvidt smil, som ikke er bleget eller fikset.

Jeg ved godt, at der er nogen som taler om natron – men det bryder jeg mig ikke om – det føles forkert. Jeg vil hellere skifte lidt mellem kokosolie og salttandpasta (det er det der med at skabe et basisk miljø i munden, så bakterier ikke kan trives) og jeg ved også, at der er nogen som ikke kan lide smagen af kokosolie og drypper en enkelt dråbe perbermynteolie i. Jeg har købt en masse forskellige økologiske kokosolier og prøvet mig frem til jeg fandt en jeg godt kunne lide smagen af. Hvis du vil give det en chance, så prøv dig frem. Gå i din helsekost eller dit supermarked og køb en økologisk kokosolie og se om du kan lide smagen. Kan du ikke, så bare gem den til at stege og bage i og med – det er den nemlig fortrinlig til. Den tåler høje temperaturer og udvikler ikke skadelige stoffer under stegning, som mange andre olier.

Du kan købe en god økologisk kokosolie her!

Giv det 10 dage og se hvordan dine tænder reagerer. Og hvis du så også dropper sukker, tror jeg du vil mærke en kæmpe forskel, hvis du døjer med paradentose, tandsten og følsomhed.

God fornøjelse!

UPDATE! Jeg får en del henvendelser fra mennesker, som gerne vil have en anbefaling af en holistisk tandlæge, men jeg kan ikke hjælpe, da jeg rejser rundt i verden nu og derfor ikke kender de danske tandlæger mere. Jeg bruger dog stadig kokosolie og i de 5 år jeg har været nomade, har jeg ikke haft brug for en tandlæge. 🙂

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »