test twh
Hyldekærester uden mel, mælk og sukker
29. juni 2015
Glimt af Glargaard (1)
6. juli 2015

Er du en af dem, der har det sådan, at du ikke må synes, du er stanglækker?

Eller er du en af dem, som synes det er overfladisk, at gøre noget ud af sig selv?

Der var engang, hvor jeg havde en historie om, at jeg skulle elskes som jeg var – uden at gøre noget ud af mig selv.

Jeg kan godt se, hvor den kom fra, men det er en anden og uvedkommende historie for dette blogindlæg.

I hvert fald havde jeg kedeligt hår, øjenbryn som skovsnegle og lange, sorte hår på benene. Min påklædning bestod i “det billigste fra Føtex”, ikke fordi jeg var fattig, men fordi jeg synes det var voldsomt overfladisk at gøre noget ud af mig selv.

Jeg sagde højt “Jeg elsker mig selv, som jeg er – og det må andre også!” – men hørte man tonelejet, ville man grine lidt i skægget, for det var tydeligt, at det jeg virkelig sagde var “Jeg føler mig uelskelig, så jeg siger det her i trods. Der er ingen der skal få mig ned med nakken!”

Men da jeg rykkede mit liv op med rode for nogle år siden, mærkede jeg, at det var tid til store forandringer. Derfor kontaktede jeg modige, skønne Bibbi Bergholdt og bad om hjælp til i det ydre at vise den feminine skønhed, jeg havde indvendig. Bibbi var og er en uvurderlig hjælp til at få det skønneste frem i mig og da jeg præsenterede min lidt arrogante holdning om, at andre skulle elske mig som jeg var, selvom jeg ikke gjorde mig umage, så sagde hun: “Hvordan kan det være, at andre ikke må se den skønhed, der er indeni dig?”

Der er ingen tvivl om, at det mest sexede i verden, er et menneske, som har det godt med sig selv og FØLER sig sexet og elskelig, men lad mig bare være ærlig: Der var jeg ikke rigtig. Jeg troede jeg var det, men samtidig fordømte jeg mennesker, der gjorde noget ud af dem selv – og det er sådan, at når jeg dømmer andre, så dømmer jeg mig selv – det er bare for smertefuldt at se på os selv ind imellem og derfor bliver det nemmere og sikrere, at dømme andre.

I dag er min holdning den, at vi må gøre ALT hvad vi kan og vil for at føle os elskelige og lækre – indvendig og udvendig. Om det er at tage en smuk kjole på, et par dyre Loubutin, et par nye bryster, en ansigtsløftning eller terapi for at optimere evnen til at leve drømmen om at være dig helt og fuldt ud, så er det HELT OK!

Jeg har arbejdet så hårdt på at føle mig elskelig indvendigt, at tro på, at jeg må være i verden og være betydningsfuld uden at præstere. At jeg har noget særligt at give andre, som gør det samme for dem. Og selvfølgelig skal det udvendige følge trop!

I dag har jeg taget endnu et skridt på den skønne vej, der er min. Jeg har været til Skinpen hos Bettina Kryger og fået en supercoaching hos Ulrich Søgaard – begge dele er egenomsorg, der slipper mere af mit shine ud i verden!

Jeg må gerne vise verden hvor skøn jeg er. Jeg behøver ikke gøre mig mindre lækker, for at andre ikke tager sig for lidt lækre ud. Fik du den? Jeg kan også sige den på en anden måde – fra mit terapeutiske jeg: “Jeg behøver ikke gøre mig mindre betydningsfuld, for at andre ikke skal føle sig mindre betydningsfulde.”

For det gør rigtig mange af os. Vi nedtoner vores “shine”, fordi vi er bange for afvisning og forladthed. Vi gør os mindre, mindre betydningfulde, mindre smukke – for ikke at fylde i verden, for ikke at provokere andre, der ikke fylder med deres shine. Og det er galt. For når du viser verden dit “shine”, så gør du ikke kun verden til et smukkere sted – du inspirerer og TILLADER, at andre gør det samme. Med andre ord; hvis du har en ambition om at gøre verden til et bedre sted, så starter arbejder med dig, min skat. Med at DU lader dit shine ses i verden – indvendigt og udvendigt.

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »