test twh

Jeg skal giftes – fordi vi passer på hinanden i fredstid

“Jeg vil have, at alle elsker mig”
25. juli 2016
10 ting der har givet mig succes
1. august 2016
Jan og jeg gifter os. På rådhuset. Og der er ingen fest.
Jeg har ikke noget imod den romantiske prinsessedrøm – den er jeg helt med på. Go wild og lej Bella Sky og brug flere hundredetusinde, hvis det er det der giver dig våde trusser.
Jeg har bare fået den opfyldt i 2003 – og der er INGEN skam i, at ville have marengskjole og taler og hjerteformede kager. Og jeg synes det er superfint at tro på, at det er “til døden os skiller” – jeg var også gift til døden skilte os – det var bare den mentale død og ikke den fysiske.
Denne gang er kærlighedserklæringen ikke “jeg kan ikke leve uden dig” – for det er jo ikke sandt. Hvis man tror, at man ikke kan leve uden den anden – altså at ens eksistens er betinget af et andet menneskes tilstedeværelse, så skal man lige kigge på sig selv og se, hvordan man har skåret de mentale haser over på sig selv.
Kærlighedserklæringen er, at vi vil passe på hinanden. Også hvis vi bliver så vrede, trætte eller uliderlige, at kærligheden ikke kan holde os sammen.
Rigtig mange kvinder – ja, undskyld piger, men det er sgu os, der ikke rigtig tænker os om dér – godtager, at det er deres penge der bruges på indkøb af mad – og mandens, der bruges til afbetaling på hjemmet.
Så længe man er forelsket og alt er godt, så er det jo ikke noget problem. Men i det øjeblik at hadske ord flyver gennem luften, forandres den romantiske drømmeprins eller prinsesse ofte til et frådende, menneskeædende uhyre og kærligheden sønderrives – og den ene bliver snydt så vandet driver – jeg har selv prøvet det – flere gange. (Mit mellemnavn kunne sagtens være “Naiv”)
Det er i fredstid vi skal sikre hinanden. Det er mens alt er fantastisk, lyserødt og han tager blomster med hjem og hun giver blowjobs i rigelige mængder, at vi skal sørge for at få papir på, at hvis vi dør eller går fra hinanden, så skal begge parter sikres praktisk og økonomisk. Har man et fælles hjem, skal det også deles fælles, hvis man deler sig som par.
Jeg har altid selv delt alt hvad jeg ejede og havde med de kærester jeg har haft – sådan skal det naturligvis være – hvad der er mit, er også dit.
Og det er helt fint, hvis du har commitments issues og er bange for at miste “dit”, men så vær i det mindste ærlig og sig, at du ikke tror nok på limen i jeres parforhold eller, at du er en nærig satan, som ikke vil tage konsekvensen af en eventuel skilsmisse. For en ægtepagt ER det – et klart signal om, at du enten ikke tror på det, eller er nærig med alt hvad du har og er.
Hvis du ikke synes din partner bidrager nok med et eller andet, så må du bede om at det bliver ændret og kan det ikke ændres, så må du gøre op om du kan leve med det – og så i øvrigt slippe din kamp for at forandre det – det er sådan det er.
Og når det er sagt – så længe leve kærligheden!
giftes
Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »