test twh

Jeg slog en mand ihjel…

Når krisen er værre end vi mærker
11. juni 2015
Jeg har tabt mig…
21. juni 2015

I 2005 afbrød jeg kontakten med min far. Jeg havde forsøgt på alle de måder jeg kunne, at få en tålelig relation til ham, men det var ikke muligt – han forlangt, at jeg skulle tilhøre ham.

Efter bruddet kom jeg på et forum for ACON, Adult Children Of Narcissists, og det var SÅ dejligt at skrive sammen med nogen, som lige nøjagtig vidste hvad jeg snakkede om og havde prøvet noget lignende selv.

Jeg var der i et års tid, før jeg rigtig havde fået bearbejdet bruddet. Den dårlige samvittighed over ikke at ville være til for min far var stærkt podet i mig.

Undervejs var der en amerikansk terapeut, som foreslog, at de brugere som havde lyst, skulle skrive mordet på deres narcissistiske forælder. Selvom det var voldsomt grænseoverskridende og provokerende, valgte jeg at gøre det. Jeg har lavet en lignende øvelse hos en dansk psykolog engang og det var meget helende. Selvom vi muligvis bliver fyldt med skam og skyld og sorg under øvelsen, sættes der også noget fri i os.

Da jeg havde skrevet en A4 side og postede den på forummet, blev de andre brugere helt vilde – de synes jeg skrev fantastisk og de ville læse mere. De så potentiale til en bog i det skrevne.

Jeg skrev lidt mere og de var stadig vilde. Jeg skrev mere og til sidst havde jeg en halv bog. Så skete der en masse i mit liv og i et par år fik jeg ikke skrevet. Men i 2013 tog jeg fat igen. Der er ændret virkelig meget i bogen undervejs – den er som et levende væsen, der vokser og udvikler sig i takt med at ny information bliver tilgængelig.

I dag lander den trykte udgave af thrilleren “Døde Mænd” på mit bord. Det er stort. Jeg har drømt om at være skønlitterær forfatter siden jeg var 18, så det har kun taget mig 30 år at nå hertil. 😉

Jeg håber du vil tage godt imod den og føle dig underholdt.

Du kan få den her: http://shop.metteglargaard.dk/produkt/boger-eboger/doede-maend/

Mette Glargaard

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »