test twh

Kære Far – du tog dit liv…

Mad – det spiser jeg
5. juni 2015
Du ER bare ikke så vigtig som mig!
9. juni 2015

På Fars dag:

Kære Far.

Du tog dit liv – og gav mig skylden. I din uendelige smerte var det ikke muligt for dig at se, at du havde et valg. At du var en voksen mand med mulighed for at lære, tage ansvar og tage livet på dig.

Hele dit liv gav du andre skylden. “Hvis bare de andre gjorde som jeg sagde” og “Hvis bare de andre ikke gjorde det de gør” – så ville dit liv være helt anderledes.

Selv da jeg spurgte dig, hvorfor du havde tævet dine kærester, svarede du, at de ikke var særlig nemme at leve med. Det var ikke din skyld. Det var ikke dit ansvar. Det var ikke noget du kunne ændre på. “Hvis de havde været sødere, havde det ikke været nødvendigt…”

Jeg har ondt af dig. Jeg ved godt, at det ikke er særlig konstruktivt for nogen af os, men det har jeg. Når jeg ser på billeder af dig som 25-årig, ser jeg en glad ung mand med mod på livet. Men du havde fået noget med dig, som gjorde det svært for dig at nå det du gerne ville. Og da du var 50, var du stivnet – rigid i din måde at se verden og dig selv på. Du så dig selv som et offer, en martyr, et godt menneske, som altid blev misforstået.

Det er så nemt at være bagklog. At konstatere, at du kunne have lyttet til dine omgivelser. Vi sagde det. Mange gange. Det er ikke ok at slå. Det er ikke ok at manipulere. Det er ikke ok at lyve. Det er ikke ok at nedgøre. Og du svarede: “Det er jeg nødt til for at klare mig.”

Angsten styrede dit liv, ikke kærligheden. Du ville den så gerne, men havde aldrig lært hvordan. Og da du sad i din seng med sprut og piller og havde kaos indeni, så fik angsten og smerten overtaget. De vandt. Der så ikke ud til at være en vej ud.

Du havde planlagt det i flere år. Prøvet mange gange at blive udfriet. Men aldrig bedt om hjælp. Kun om at få ret. Jeg forstår dig. Havde jeg ikke haft muligheden for at komme i terapi og lære at lytte til mig og resten af verden, så havde jeg været som du. Smertefyldt. Deflekterende. Benægtende.

Det ønsker jeg ikke for noget menneske og jeg er dybt taknemmelig over at leve i en tid, hvor muligheden for at hele er tilstede.

Din død var ikke forgæves. Alt det du ønskede at skjule, blev lagt på bordet og mange mennesker kunne spejle sig i det og få hjælp på grund af dig. Så på en måde er du en helt. Fordi du var den far du var, en virkelig elendig far og mand, gav du mig mulighed for at fortælle historien om hvad der sker – når man ikke får hjælp – og hvad der sker, når man gør.

Så du er en helt. Historien om dit liv og din væren i verden, om forspildte muligheder og stor smerte, giver andre mulighed for at undgå samme og vælge noget andet 🙂

Tak for dig!

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »