test twh
Derfor er 500 kroner i timen for lidt!
30. august 2013
Følelsesmæssig medafhængighed
8. oktober 2013

Når jeg skal træffe en stor beslutning, så tager jeg næsten altid andre med på råd. Det er ikke fordi jeg er usikker på, om jeg kan træffe den rigtige beslutning, men jeg har lært en vigtig lektie i livet: Jeg er bedst, når jeg ikke bare er i kredsløb om mig selv. Andre mennesker – dem jeg holder af og stoler på – er ikke bare vigtige for mig, men livsnødvendige. Jeg bliver bedre, når jeg reflekterer sammen med andre.
En gang var jeg mig selv nok. Jeg kunne ikke mærke mig selv og jeg var opdraget til at være usynlig og derfor blev det så vigtigt at jeg kunne selv. Jeg gik rundt og “kunne selv” i mange år. Det gav mig en følelse af at være udenfor og ensom.

Mennesker omkring mig sagde “Du er så stærk” og “Du er så klog”, men jeg var ikke stærk – mit panser var stærkt og indeni var jeg fyldt med våd husblas. Jeg vidste rigtig mange ting, men havde næsten ingen visdom – og min klogskab var med til at holde folk væk.

Jeg er stadig “stærk”, men nu er jeg stærk på en måde, så min sårbarhed får plads og den er min styrke i stedet for panseret.
Jeg er stadig klog og jeg elsker den side af mig, blandt andet fordi den har været en vigtig overlevelsesmekanisme. Jeg elsker dog nu endnu mere den side af mig, som er vis, som kan lytte og reflektere og som ikke bare har svar på rede hånd.

“Jeg ved kun, at jeg intet ved”, sagde Sokrates og jeg er enig. Jo mere jeg lærer, jo mere forstår jeg, at der er intet at vide. Fordi virkeligheden er en foranderlig størrelse og derfor kan og vil jeg ikke basere mine beslutninger på mine egne erfaringer alene, men rådføre mig med vise kvinder og mænd, som kan sige, hvordan deres version af verden ser ud – det kan jeg spejle mig i og mærke i maven. Så får jeg truffet den beslutning som er rigtig for mig.
Lad mig opsummere min version af visdommen i dette: “Hvis det er meningen, at vi skal kunne det hele selv, så er det pudsigt at vi er sat på en planet med så mange andre mennesker.”

www.metteglargaard.dk

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »