Hvorfor står jeg frem – og igen?
5. August 2014
Narcissisten som familiens dukkefører
25. August 2014

Af alle de kompetencer, som jeg ikke fik med hjemmefra og som jeg har opbygget gennem de sidste 20 år, er mine sociale færdigheder både de dejligste, de sværeste og de vigtigste.

Fordi jeg ikke fik noget med i bagagen, som var brugbart, har jeg kunnet definere mine sociale færdigheder stort set som jeg ville, uden at der var lagt en skabelon ned over dem. Der er mange sammenhænge hvor jeg gør noget andet end “man bør” og det kan jeg, uden at tænke to gange eller blive ramt af forkerthed, fordi jeg ikke aner, hvad der er “rigtigt”. Det er ret fedt.

Det har været knaldhårdt flere gange gennem årene. Jeg har slet ikke kunnet forstå andres fordømmelse og jeg har fået mange tæsk, når jeg kom til at træde for meget ved siden af de uskrevne spilleregler, som findes blandt mennesker i det sociale rum, men i dag giver det i langt højere grad gevinst – rare følelser – når jeg er mig.

Når jeg viser følelser offentligt, når jeg taler hudløst ærligt om mig selv, så er der en del, som bliver provokeret af det og synes det er “for meget”, men i dag ved jeg, at det handler om dem og ikke om mig. Jeg må være lige som jeg er og det må de også. Ingen skal blive som mig, men hvis jeg kan inspirere andre til at være mere dem og ikke lade angsten, Janteloven og de uhensigtsmæssige mønstre fra barndommen styre, så er det stort.
Jeg er selv blevet voldsomt inspireret af andre mennesker og har med let hånd “stjålet” – med øjne og ører og hjerte – måder at være på i verden, som jeg godt kunne lide.

Jeg har tænkt over hvad kernen er i mine sociale kompetencer i dag og det er helt klart, at min sårbarhed er nøglen. Når jeg kan være i – og blive i – og vise – min sårbarhed sammen med andre og de kan gøre det samme, så opstår der et intens og frydefuldt fællesskab, hvor ingen af os er forkerte.

Med andre ord, så var kodeordet fra min opvækst, at jeg skulle være stærk, kunne selv og stå alene – og svaret på at få langt større glæde og nærhed og kærlighed i relationer, er det modsatte.

Flere skuldre bærer bedst. Og det er altså langt sjovere at grine af mig selv, når jeg gør det sammen med andre <3

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »