test twh
Jeg er episodisk – om arbejde og skam
23. October 2015
Ok, det hedder….
7. November 2015

download (3)

De kan nemlig give dig et fingerpeg om, hvor langt du er i din personlige udvikling.

Når vi arbejder med os selv, så er – for rigtig mange af os – en del af målet, at stå ved os selv, fylde i verden, sige vores mening, kende vores grænser – og sætte dem – med andre ord; vi skal blive tydeligere.

Så længe vi lister langs husmuren, og er usynlige og uhørlige, så er der ikke ret mange der kan have en mening om os. De kan jo ikke se os. De kender os ikke og de hører os ikke, og så er vi ligegyldige og ubetydelige. Hvis du har levet sådan, ved du, at det kan føles trygt og velkendt og ufarligt – men det er også som om du ikke rigtig er til stede i dit eget liv. Der er ikke rigtig plads til dig. Der bliver ikke gjort plads til dig. Du gør ikke plads til dig.

Når du begynder at gøre plads til dig, så vil de der er tæt på dig nogle gange reagere ved at blive sure over, at du ikke gør som du plejer, at du ikke er “nem”, at du står fast på hvad der er godt for dig og at du pludselig fylder mere end du plejer. Det må de gerne – de må så enten følge med dig på din nye vej eller jeres veje må skilles.

Men både dem – og andre udenfor dig, kan reagere negativt, når du bliver tydelig. Vi kan nemlig ikke blive elsket af alle. Det lyder måske som en floskel, men det er sandt. Så længe du er usynlig, bliver du ikke elsket af nogen (for du viser dem ikke, hvad det er de kan elske), når du bliver tydelig, giver du andre chancen for at tage stilling til dig og nogle vil elske dig og nogle vil ikke elske dig. Det må de godt. Og du må godt være en, der ikke er elsket af alle. Det gør dig ikke til et dårligt menneske. Det gør dig til et menneske, som er så tydeligt, at andre kan forholde sig til dig – og når det sker, bliver de andre også ofte tydeligere for dig – og så kan DU forholde dig til dem – og vælge til og fra. Du behøver nemlig heller ikke elske alle.

Så hvis du er tydelig i verden og der er nogen der peger på dig og siger “Dur ikke, væk!”, så er det IKKE et udtryk for at du er forkert og ikke dur, det er et udtryk for, at det menneske, som siger sådan, har brug for noget andet end dig – og DU har OGSÅ brug for noget andet end det menneske.

God arbejdslyst!

Mette
www.metteglargaard.dk

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »