test twh
FEMOGTYVETUSINDE KRONER TIL JULEMÆRKEFONDEN!
7. september 2016
Heling har tre ben
20. september 2016

De sidste 5 år har været en proces. Der har været to “ben” i den, som jeg har kigget på og arbejdet med:

– Jeg har elsket at være terapeut, men jeg synes jeg nåede ud til alt for få mennesker med det jeg kunne.

– Jeg er ude på den anden side af en svær opvækst og parforhold, hvor jeg har givet afkald på mig selv og vil gerne lære fra mig.

I slutningen af det her blogindlæg, bliver puslespillet lagt færdig!

I starten kunne jeg slet ikke formulere, hvad det handlede om. “Der er noget galt, men jeg ved ikke hvad det er”….”Når jeg laver terapi, føles det som om det ikke er nok”………”Jeg føler mig delvist magtesløs i forhold til alle dem jeg gerne vil hjælpe”.

Jeg lavede grupper. Workshops. Webinarer. Men stadig oplevede jeg, at det føltes som om jeg skød med spredhagl. Og selvom mine skønne klienter og kursister fik rigtig meget ud af det jeg gav og det jeg formidlede, så var der noget, der manglede.

Som en dygtig psykoterapeut (hæhæ) satte jeg mig ned og brugte mine egne værktøjer til at kigge på, hvad det egentlig var der manglede. Hvad ville jeg væk fra – og hvor ville jeg hen?

At beskrive hele processen og de enkelte delmål, ville fylde en bog, men lad os bare sige, at der kom et tidspunkt, hvor jeg blev træt af at høre mig selv sige de sammen ting og stille de samme spørgsmål. Så er det tid til at slippe og stole på, at universet giver mig lige det jeg skal have. Ambitioner har jeg lagt bag mig for længst – de giver kampe og jeg har ikke brug for flere kampe i mit liv.

Efterhånden dannede der sig et billede af hvad der skulle til – jeg tænkte på, hvad jeg selv gerne ville have haft fra mine terapeuter. Adgang. Løbende at blive holdt og støttet – også udenfor det terapeutiske rum.

Så begyndte jeg at kigge på, hvordan jeg kunne gøre det. Og svaret var overraskende. For det var et helt andet sted svaret kom, end jeg havde forventet.

Fordi teknologien er så god i dag, som den er, og fordi vi er blevet så gode til at bruge de sociale medier, kan jeg give mine skønne klienter en masse redskaber online OG følge dem på vej, tale med dem, lytte til dem, støtte dem og vejlede dem UDENFOR det terapeutiske rum. Jeg kan nå mange flere og mange flere har mulighed for at få alt det gode og alle redskaberne uden at det koster 1.100 kroner i timen.

Jeg lavede et testforløb og det virkede. Jeg var helt høj af det. Høj af at mærke, at rigtig mange ligesom kunne have mig med i lommen ude i verden, når noget blev svært.

Dette er det første af 3 indlæg. Læs næste indlæg her!
“STOP det der stjæler din ro” – se videoen her – og bliv samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev og flere historier om heling:

Navn:
E-mail:
Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »