“Mad der gør glad” på bestsellerlisten
29. June 2016
Når døden er en lettelse
10. July 2016

Debattøren Mads Holger tog sit eget liv. Det kom som et chok for omverdenen. Mange gættede på hvorfor. Men alene dét, kunne være et fingerpeg i den rigtige retning. Han skjulte det der var inde i ham.

Journalist Andreas Karker var så venlig at dele en del af Mads Holgers skriverier på Facebook og jeg læste dem – og ret hurtigt slog det mig, at Mads Holger skrev om en verden udenfor ham selv. For eksempel er det tydeligt i hans indlæg om Folkemødet på Bornholm – han følte sig ikke som en del af det. Uden i øvrigt at kende Mads Holger personligt, er det ret nemt for den professionelle at se, at Mads Holger formodentlig har følt sig udenfor og ensom. Det er slet ikke sikkert, at han selv har mærket det bevidst – kun ubevidst – og flygtet fra det med fester og debatter.

I interviewet fra 2014 i Børsen, siger han, at det ikke er uoverensstemmelse mellem den figur han viser udadtil og den han virkelig er, men det er jo noget vrøvl. Ikke kun for Mads Holger, men for os alle. Vi tilpasser os altid til de sammenhænge vi er i – ikke altid meget, men vi gør det. Ikke for at fake noget vi ikke er, men fordi vi er sociale væsner, der gerne vil passe ind, være betydningsfulde og have kærlighed. Længere nede i interviewet siger han da også selv, at han oplever sig selv anderledes end den måde han ser, at andre oplever ham på.

Og i interviewet i Berlingske, fortælles det, at han sagde “Det er ensomt at være mageløs” – han har med andre ord ikke vidst, at der var alternativer til ensomheden.

Hans opvækst på Nørrebro, har været med en enlig mor, som har kæmpet og en far, som ikke var der, men som var optaget af sit eget og sine egne projekter.

Der har formodentlig ikke været hverken tid, ressourcer eller indsigt til at lære den lille Mads Holger, at håndtere ensomhed, forkerthed og følelsen af ikke at have en plads – ikke at være ønsket.

ensomhed

Men Mads Holger er ikke særlig på det punkt, han er bare meget tydelig. For tusinder af danskere er vokset op med følelsen af at være overflødig, i vejen, uønsket og til overs. Og det giver følelsen af at være udenfor.

Når man føler sig udenfor søger man ikke hjælp fra andre mennesker. Taler ikke om sin smerte. For man har – qua sin opvækst lært og mærket – og senere selv besluttet, at det gider de alligevel ikke høre om – eller de forstår det ikke – eller de kan alligevel ikke gøre noget ved det. Det sidste er en almindelig fejlopfattelse – at man skal gøre noget ved det.

Det man gør ved ensomhed og følelsen af at være udenfor, er at dele den med andre, som så kan genkende det i dem selv og man kan så bære det sammen – og dét gør en forskel.

Mads Holger bevægede sig i en særlig gruppe af mennesker i samfundet. Jetsettet. Eliten. Det er ikke comme il faut at tale om smerte i de kredse. Jeg ved det, for jeg har og har haft en del af dem i terapi. Men det er ikke kun dér, det er svært. Det er faktisk – desværre – mest almindeligt ikke at tale om og dele sin smerte. Vi bliver fucket op af det vi er blevet tudet ørerne fulde af: “For at få succes, skal du leve som en der har succes (The Secret o.a.) og opsøge relationer, der har succes.” Med andre ord – vi skyer mennesker, der har tabt eller viser deres smerte, fordi vi tror, at det “smitter”.

Samtidig har vi nogle prominente personaer, der taler og skriver bøger om, at vi skal lade være med at mærke os selv, men blot tænke os til et lykkeligt liv. Luk ned, luk ned, luk ned.

Hans søster fortæller i et interview her, hvordan han skjulte sig selv for verden og ikke lod andre se, hvor sårbar han var.

Men Mads Holger er et lysende eksempel på hvad der sker, når et menneske er blevet overset og selv fortsætter med at overse og lukke ned for sig selv. Lad os ikke følge trop. Lad os i stedet dele os selv med hinanden.

Mette Glargaard
Foredragsholder og forfatter

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »