Dans, æd og snak
21. September 2016
Du har magten!
4. November 2016

“Hvordan kan du lave sjov med alkohol, når du er vokset op med forældre der drak?”

Det spørgsmål har jeg fået nogle gange.

Det korte svar er: Det er en måde at håndtere det som er virkelig forfærdeligt.

Da jeg var teenager, var jeg som de fleste andre unge i firserne. Jo mere billig sprut vi kunne tvinge indenbords, jo bedre. De fester jeg var til, endte ikke sjældent med billedet af mig, med en flaske af den billige jordbærchampagne fra Aldi i hånden og hovedet i en hæk, mens aftensmaden forlod mig.

Fra jeg var 16 til jeg var 21 tog jeg alt hvad jeg kom i nærheden af. Virkelig. Ind med det. Hvorfor? Set i bakspejlet – hvis jeg kunne have svaret dengang, ville jeg have sagt “Jeg kan umuligt få det værre”.

Med en mor, der var svært alkoholiseret og en far, der var afhængig af opmærksomhed og havde tålmodighed som en 6 måneder gammel baby, så var jeg i en konstant stress tilstand, hvor jeg følte, at jeg måtte GØRE noget, at jeg var forkert, at jeg skulle sig DET RIGTIGE, at jeg skulle tie stille, gætte reglerne, sørge for min fars velbefindende og klare mig uden min mor.

Heldigvis gik mit voksenliv i gang og jeg fik andet at tænke på. Først da jeg blev gift og flyttede til Skagen, begyndte jeg at nyde alkohol igen. Jeg havde en svigerfar, som så det som sin fornemste opgave at finde noget vin og øl til mig, som jeg kunne lide. Det var ikke nemt, men han var vedholdende. Og det lykkedes.

I dag elsker jeg rigtig god vin og øl (og mad og alt det andet, der pirrer sanserne!)

Men jeg gider ikke være fuld. Det giver mig ikke noget.
Du tror måske, at det handler om kontrol, men det gør det ikke. Jeg er ligeglad med kontrol i dag – jeg danser gerne på bordene og tér mig som en fjollerik – uden at have fået en dråbe alkohol.

Jeg har med andre ord, et helt andet forhold til alkohol end mine forældre, som flygtede ind i det og brugte det som følelsesmæssig ventil.

Jeg har brugt ÅR på at komme ud på den anden side af at være en lille omsorgssvigtet pige, som ingen så og som brugte al sin tid på at leve op til andres forventninger.

Det er slut. C’est fini. Ez alatt. Es más de.

Jeg har ikke brug for at flygte. Jeg er begejstret. Og jeg laver sjov med det hele. For nu er latteren ikke en flugt. Det er en oprigtig og ærlig måde at se det surrealistiske i livet på.

Pas på dig. Og grin lidt mere!

giphy-1

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »