test twh

To mennesker på en strand uden en kluns

Mettes Hjørner med Sanne Søndergaard
15. juni 2017
Jeg er en gokkesok
17. juni 2017

Ret tidligt i min kropsprocess, fandt jeg et retreat i Sverige, som gjorde mig nysgerrig. Et gudinderetreat.

Jeg ville gerne med, men det gjorde mig helt angst at tænke på, hvad underviserne kunne finde på at bede mig om.

Jeg talte med flere om det som sagde, at det jo var en fortrinlig mulighed for at øve mig i at sige nej til de ting jeg ikke ville. Derudover kunne jeg se, at der var en anden mulighed i det. For tanken om mig sammen med 15 andre kvinder gav mig ondt i maven og grådlabil. Jeg forstår nemlig ikke de sociale spilleregler og derfor har jeg gennem livet – indtil for nogle år siden – haft meget få veninder. Jeg har følt mig udenfor og med god grund, for jeg fyldte gerne alt for meget, når jeg var sammen med andre.

Det ville jeg gerne lave om på. Så der var flere grunde til at stikke hovedet ind i løvens hule – og jeg tog med.

Det var fantastisk. Det jeg ikke havde tænkt på var, at flere af de andre selvfølgelig havde det som mig eller noget der lignede.

Så der kom jeg – og følte mig fed, grim, klodset og kikset – og mærkede, at jeg bestemt ikke var alene om det.

I løbet af retreatet, smed vi tøjet flere gange – for at bade i en skovsø, for at sidde i svedehytte eller for at ligge i solen eller gå i sauna.

På et tidspunkt sad jeg i saunaen og der var ikke rigtig plads til os, så vi sad helt tæt og kampsvedte. Det var hyggeligt. Vi grinede og snakkede og klaskede os på lårene og smilede med mund og øjne og hjerte til hinanden.

Og jeg kiggede rundt – og som et lyn fra en klar himmel forsvandt alle domme om kroppe. I ét øjeblik blev alle kroppe smukke for mig, inklusiv min egen. Som når himlen åbner sig og en jakobsstige kaster sit lys ned på jorden, åbnede mit sind sig lige dér og gjorde det muligt for mig at se skønheden i enhver krop. Jeg kan ikke forklare det på anden måde end at sige, at mit sind ikke længere havde brug for at beskytte sig selv med dommene. Så de røg.

Da jeg kom hjem tænkte jeg – i vanlig Mette-stil, at nu måtte jeg jo gå all the way, og det var juni og det var solskin og tæt på hvor jeg boede, lå der en naturist strand. Jeg tog med min tantraveninde derned.

Jeg var – på trods af min nylige fordømmelsesløshed – sikker på, at stranden ville være befolket af gamle mænd, som ville stirre og måske forsøge at røre – ved mig eller dem selv. Jeg måtte virkelig trække vejret dybt, for at ikke lade det bestemme over min forventningsglæde.

Min formodning blev gjort til skamme – heldigvis. Der var alle typer mennesker; unge, gamle, tykke, tynde, veltrænede, brystopererede, kvinder, mænd, børn – og stemningen var ualmindelig hyggelig. Som på en solskinsdag på en naturiststrand. Her er alle lige. Fordi vi ikke har tøj på, kan vi ikke se om folk er rige eller fattige, højt uddannede, sosu assistenter eller kontanthjælpsmodtagere.

Hurtigt faldt vi i snak med nogle af dem der var der og den sommer blev jeg grundigt brun i alle kroge og fik badet i havet – og opdagede hvor utroligt irriterende det egentlig er at have badetøj på. De gange jeg var med andre veninder på andre strande og derfor havde bikini på, bandede jeg den langt væk – der samler sig sand i den, den kryber op, falder ned, er i vejen for at ligge godt; lige pludselig så jeg mig selv blive helt vild med at være naturlig. Jeg kommer stadig på den naturist strand og det er stadig hyggeligt.

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »