2 KÆMPE løgne i forhold med narcisstiske personer

Når kærlighed er en handel
3. September 2017
Humor og personlig udvikling
20. September 2017

Faktisk er der meget mere end 2 løgne – men et sted skal vi jo starte.

Når vi tror vi elsker et menneske og i virkeligheden er blændet af vores egen længsel efter at blive elsket, så kan vi have en tendens til at tro på noget, som vi, under andre omstændigheder godt ville vide var lodret løgn.

Måske ved vi det ikke engang – måske tror vi virkelig på det, men som regel handler det mere om at vi virkelig gerne VIL tro på det. Men mavefornemmelsen lyver ikke.

Her er 3 løgne, som partnere til narcissister klamrer sig til – og dermed holder sig selv som gidsel med.

1. Hvis bare jeg lige gør det her/er lidt sødere/giver hende ret/holder ud/forstår ham, SÅ bliver alting godt igen.

Idéen om at du har magten til at styre den andens humør/raseri/velvilje er helt i skoven. Sammen med en narcissitisk person har du INGEN magt. De lyver for dig og bilder dig ind, at det du gør, har stor betydning for dem, (jeg var nødt til at slå dig, fordi du er så hysterisk) men det er kun, når det passer DEM, at det er sandt – og så ER det jo slet ikke sandt, vel? De tillader, at det du gør har en betydning for dem, fordi det passer ind i deres kram.

“Jeg bliver så ulykkelig, når du er væk en hel aften!”

“Jeg mister energien og er nødt til at ligge på sofaen, når du er væk fra mig.”

“Du er den eneste der forstår mig!”

“Vi har kun hinanden!”

Det er så dejligt at være betydningsfuld, men prisen for at være betydningsfuld på den her måde, er at du må opgive dig selv, dine interesser, dit netværk og dine drømme. Samtidig gør han/hun intet for at finde sine egne venner, komme op af sofaen, leve sine drømme ud – og samtidig med at de gør dig ansvarlig for deres følelsesliv, så ligger der hele tiden bagved alting, at lige meget hvad du gør, så er det aldrig godt nok.

2. Vi skal i parterapi eller han/hun skal i terapi

Hvis der er en ting, du kan være 100% sikker på sammen med en narcissistisk person, så er det, at det er under ingen omstændigheder deres skyld. Hvis du kan bevise det, så har du misforstået deres intention. Eller det var jo bare for sjov. Eller det er også fordi….
Du får dem ikke til at sige “Jeg er ked af det – undskyld. Det var forkert af mig” KUN hvis de mærker at du er på vej væk, vil de dingle lige netop DET der stykke honning foran dig. Men stol på, at så snart du er tilbage på din plads, vil du blive bebrejdet igen. Og intet forandrer sig.

Narcissistiske personer fortryder ikke, for der er ikke noget at fortryde. de fejler ingenting. De er klogere end andre, smartere end andre, mere berettigede end andre – og hvad sker der, når sådan et menneske kommer i terapi? De vil enten komme op at slås med terapeuten eller de vil spille offer og græde hjælpeløst eller de vil skyde skylden på den anden.

De vil forsøge at danne en alliance med terapeuten:
“Ja, jeg synes jo ikke jeg har noget problem, men jeg støtter selvfølgelig op om min kæreste og især, når hun har fundet sådan en dygtig og smuk terapeut som dig. Her ved jeg bare, at vi vil få den hjælp, som vi skal have. Eller min kæreste vil. Bare sig hvis der er noget jeg kan gøre for at hjælpe dig med at hjælpe min kæreste.”

Don’t. Spar dine penge. Hvis du er sammen med en narcissistisk person, så bare kom væk. Og hold dig væk. Bed om hjælp til det hos venner og familie. Kig på dig selv. Giv dig selv noget terapi i stedet. Noget egenomsorg. Et godt netværk. Så du kan vokse og finde fod i dit eget liv.

Kom med i forløbet der starter d. 15. september – klik her for at læse om det!

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »