test twh
Kærlighedsfølelsen i os og udenfor os
13. oktober 2014
Sådan spotter du en psykopat eller narcissist
21. oktober 2014

Nej! Så enkelt kan svaret være. Der kan være to gode grunde til at blive ved.

– hvis gamle mønstre bliver ved med at dukke op og styre dig og have uhensigtsmæssig indflydelse på dit liv og dine forhold til andre, kan det være en god idé at se på, hvor det kommer fra og få ukrudtet rykket op med rode.

– hvis du vil være en voksen rollemodel

Kan man blive færdig/hel/perfekt? Niks. Men du kan komme derhen, hvor dine gamle mønstre ikke længere styrer dig. Du kan finde dem og kende dem og dermed mister de magten over dig – som i eventyret om Rumleskaft.

Et eksempel kan være, at du bliver ked af det, når du nogen ikke accepterer dig som du er. I stedet for at blive styret af det og føle dig som et offer eller føle dig uelsket, kan du lære, at den manglende accept har noget med den anden at gøre og ikke dig. På den måde kan du fremover lade være med at æde andres idéer om hvem du skal være. Det er dog sjældent noget man bare kan beslutte sig til – det er blandt der, hvor terapi er genial.

Det som undrer nogle mennesker er, at jeg bliver ved med at tale om min egen barndom og opvækst, selvom jeg er “ude på den anden side” – hvorfor blive ved med at tale om det, hvis det ikke længere betyder noget? Er jeg stadig et offer for følelserne fra barndommen? Svaret er nej.

Jeg ser det som virkelig vigtigt, at vi netop viser, at det kan lade sig gøre at slippe opvækstens følger, som jeg også skriver i “Helterejsen – slip følgerne af din opvækst” – men ligeså meget at vi stopper med at gøre overgreb til tabu og taler åbent om det i stedet. På den måde vil flere kunne spejle sig i ordene og oplevelserne og føle sig hørt og set og måske mærke, at der kan være en vej ud for dem også. Det giver følelsen af at blive forstået og det giver håb.

Det er ikke kun mig, der kan gøre dette – du kan også. Når du taler om det som var svært for dig, hvordan det var svært og hvordan det har præget dig og hvordan du eventuelt er kommet gennem det, så giver du andre mulighed for at bruge dig som voksen rollemodel – og det er en rigtig stor ting. Hvis vi alle sammen bliver bedre til at bruge hinanden som voksne rollemodeller, vil langt færre blive ensomme og føle sig forkerte.

Jeg ser en tendens til den bevægelse og det glæder mig, for at undlade at tale om tingene, skaber tabuer og tabuer er voldsomt livshæmmende. Mange tabuer er allerede blevet brudt, men vi skal blive ved, til der til sidst ikke er flere at bryde. Jeg ved at det ville betyde, at jeg ikke længere ville have noget at lave – men eftersom en af mine fornemste opgaver i forvejen er at gøre mig selv overflødig, så er det helt fint!

Hvis du har et problem, skal du ikke tie det ihjel, men sige det højt 🙂

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »