At stille sig til skue

Jeg kender en skøn kvinde ved navn Nina. Nina har valgt at smide tøjet for åben skærm i programmet “Blachman”, så alle og enhver kan vurdere hendes krop og have en mening om den. Jeg synes hun er rasende modig. Men det er egentlig ikke det vigtigste.

Det vigtigste ved det Nina gør er, at hun på denne måde kan inspirere andre kvinder til at holde af deres egen krop. Ved at vise sin egen frem og sende et klart signal til andre om, at hendes selvvurdering er positiv lige meget hvad andre synes og ligemeget hvilke fejl og mangler kroppen måtte have, så er hun et foregangsbillede og en rollemodel for andre kvinder.

For som Carl Mar siger: “Kvinders forhold til deres egen kusse, er som DA’s forhold til LO” – og det gælder efter min mening ikke kun kussen, men kroppen, personligheden og følelseslivet i det hele taget. Det ville være så fedt at få lavet om på det.

Jeg genkender mig selv i det Nina gør. Vi er to alen ud af et stykke i vores valg om at stille os nøgne frem til vurdering. Når man gør sådan noget, så er det altid egoistisk – for vores egen skyld. Ikke for at få opmærksomhed – glæden ved det fix er simpelthen for kortvarig. Nej, det er fordi det er gået op for os – og går heldigvis op for flere og flere, at de mennesker vi gerne vil vise os frem til, bliver inspireret af vores ærlighed og hudløshed og får mod til selv at være mere dem selv. Måske ikke stille sig nøgen frem på TV eller skrive barske sandheder på en blog, men måske et lille eller lidt større skridt i retning af at være mere dem selv.

Når Nina og jeg stiller os frem til åbent skue og andre ser, at vi er stærke og står ved os selv med alt hvad vi er, så forstår de med hjertet, at de også godt kan blive mere autentiske og mere dem selv – at risikoen ikke er så stor.

For jeg skriver ikke denne blog og mine bøger til dem der lever som om glasset altid er halvt tomt. Som er hurtige til at fordømme og have en mening om andres gøren og laden. Som helst vil vise deres indre Jantelovs-svinehund og gør sig selv bedre ved at nedgøre de mennesker som stiller sig selv til skue i medierne.

Jeg skriver for dig som altid synes glasset er halvt fuldt og som vil lære og inspireres til at holde mere af dig selv, tro på dig, være tro mod dig selv og vise verden dig selv. Hvis jeg kan inspirere dig til at holde mere af dig selv som det uperfekte menneske du er, så har jeg opnået det der er min dagsorden.

Lad os vise os for hinanden, så vi kan se, at det kan være trygt og godt at være dem vi er!