test twh
Når døden er en lettelse
10. juli 2016
Tip: Sådan bliver du en stærk Pokemon gamer
20. juli 2016

Jeg bliver til stadighed spurgt om hvordan jeg har tabt mig og bedt om gode råd.

Det giver jeg gerne – og et af de bedste – men som nok vil provokere end del, er at stoppe med at spise til du er mæt.

Mavesækken er på størrelse med en knyttet hånd og det betyder, at hvis du spiser mere end det til ét måltid, så har du spist for meget. Din mavesæk skal udvide sig for at rumme det hele.

På en eller anden pervers måde har vi fået en kultur, hvor det er drønhamrende vigtigt og rigtigt og godt at være propmæt efter et måltid og det er helt, helt galt. Vi spørger ovenikøbet hinanden “Blev du mæt?” – som om det var målet for måltidet. Skrækkeligt. Vi tvangsfodrer indirekte hinanden med idéen om at vi skal overspise og at det er ok at belaste kroppen unødigt.

veggies

Så mit bedste råd er at du skal stoppe med at have mæthed som mål for din fødevareindtagelse og i stedet stoppe med at spise, når du ikke længere er sulten. Mærk efter mellem hver bid og stop, når du ikke længere mærker sult.

Så vil du måske spørge: “Bliver jeg så ikke hurtigt sulten igen?” Jo, hvis du spiser crapmad, så gør du. Men nærende grøntsager, frugter, kerner, bønner og linser vil give dig en dejlig fornemmelse, som ikke er tung og som ikke skaber en krop der svinger i humør og svinger mellem “sulten” og “mæt” – men i stedet giver en følelse af veltilpashed og god energi.

Hvis du nu er tyk og gerne vil tabe dig, så er der en chance for at din mavesæk er permanent udvidet. Det betyder, at du vil føle dig sulten selvom du spiser en portion mad på størrelse med en knyttet hånd. Men fortvivl ikke – for det tager kun 2 uger før maven har sin normale størrelse igen, så hvis du skærer ned fra den størrelse portion du spiser i dag til “knyttet-hånd”-størrelse over 2 uger, går du altså ikke helt galt i byen. Er du svært overvægtig, skal du dog have lægen med på råd.

God fornøjelse!

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »