test twh
Mettes Hjørner med Ulrik Adinatha
12. juni 2017
Sindssyge kællinger
14. juni 2017

Det er ret vildt. Sørgeligt. Chokerende.

Første gang i mit liv jeg virkelig, inderligt, fuldt og helt, nød at elske med en mand, var i 2012. Der har været enkeltstående dejlige oplevelser og ophidsende stunder med kærester gennem mit liv, men jeg var aldrig i stand til at forstå hvorfor eller gentage det eller udforske det, fordi jeg var så lidt i kontakt med min egen krop og seksualitet.

Og her må jeg så indrømme, med røde kinder af skam, at jeg har faket. Heeeelt vildt. Og jeg får virkelig skammen at mærke, når jeg kommer med en uforbeholden undskyldning til de af mine kærester, som har troet at jeg nød det.

Det er virkelig ikke særlig charmerende. Men eftersom jeg ikke nød det, havde jeg studeret porno og fundet ud af hvordan man får en mand til at komme hurtigt – jeg ville gerne have det overstået. Derfor har jeg også altid givet udtryk for, at forspil var noget pjat. Og jeg har sagt, at jeg nok havde en eller anden dysfunktion, der gjorde at jeg ikke så nemt blev våd.

Men jeg fejler ingenting. Andet end at de følelsesmæssige overgreb jeg oplevede i min opvækst havde gjort mig følelsesløs og anspændt. Så jeg ikke havde kontakt med min krop.

Det er stadig pissetarveligt – både overfor mændene og overfor mig selv. Det er skamfuldt, at jeg ikke har haft modet til at se dragen i øjnene og gøre noget ved det før.

Jeg husker da jeg var teenager og er på ferie med min far og jeg møder nogle gutter, der drikker mig fuld og får mig til at indrømme, at jeg ikke har fået en orgasme og ikke nyder sex. Den ene siger, at det kan han lave om på. Men hele min krop spænder op og jeg bliver angst ved tanken. Fordi jeg ikke ved hvad det indebærer – andet end at jeg skal give mig hen – og det vil jeg ikke. For som barn var hengivelse noget der medførte smerte, manipulation, ubehag, løgne og invadering af mine følelser. Og sådan har det været flere gange. Jeg har fået tilbuddet – om det så var sandt eller ej, ved jeg ikke – men jeg har afslået hver gang, fordi jeg var rædselslagen for hvad jeg måtte opgive og hvad jeg måtte gå med til, hvis jeg sagde ja.

Da jeg var i trediverne, besluttede jeg at sige sandheden – det har du måske læst om eller hørt mig sige i en video – og det gjaldt også på det seksuelle område. Det gjorde jeg. Det gjorde ikke rigtig nogen forskel, men jeg var da i det mindste ikke nødt til at lyve. Sex var bare ikke særlig spændende.

Før i 2012.

Hvorfor?

Fordi jeg slappede af. Fuldstændig. Hver gang jeg løb ind i en spænding, en angst eller en usikkerhed, så sagde jeg den højt. uden undskyldninger, forklaringer eller nedgørelse af mig i følelsen. Jeg tog mig tid – og plads til at være 2 timer om at nå frem til lysten til penetration. Siden har det været én lang rejse – en spændende én. En selvkærlig én.

Er du på sådan én?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »