test twh
Farvel blærebetændelse!
1. februar 2017
QUIZ – Hvor dysfunktionel var/er din familie?
10. februar 2017

Da jeg ringede til hende der skulle varetage min fars begravelse for at kondolere, råbte hun ned i røret “DU HAR SLÅET HAM IHJEL”. Hun mente det – ringede hun og fortalte mig et par dage senere. Han havde sagt det. Og han skrev det i et af sine afskedsbreve. “Det koster mig livet”. (“Det” var bloggen om min opvækst)

At miste muligheden for nogensinde at få et kærligt forhold til sin far – at få en far – går tabt, når ens far dør. Uanset om man har sagt farvel mange år tidligere, så lever håbet i de fleste. Der var flere, som ikke mente at jeg var i sorg, da min far døde, men det er ikke sandt.

At hans eks’er mødtes i månederne efter hans død og sendte mig breve med påmindelser om, at jeg var skyld i hans død og at det ville gå mig ilde, kombineret med alt omkring bruddet med min syge eksmand, traumatiserede mig i sådan en grad – fordi jeg i forvejen var i sorg – at min energi forlod min krop fuldstændig og lammede mig. I over et halvt år kunne jeg faktisk ikke andet end gå ture. Jeg forsøgte mig med et par klienter, men jeg følte mig drænet og kunne ikke være rigtigt til stede.

Selvom jeg er uddannet psykoterapeut, havde jeg ikke nogle redskaber der konkret kunne hjælpe mig til at rumme og bearbejde den slags traumer, som er stigmatiserende og sætter sig i kroppen. Det har jeg fået, takket være netop de oplevelser.
Sådan nogle redskaber skal være allemandseje – alt andet ville være galimatias….
I dag udkommer mit gratis onlinekursus med de redskaber jeg selv – og mine klienter – har haft mest glæde af. I samarbejde med Invicto.dk som tilbyder et netværk for mennesker, der har oplevet noget ubehageligt. Sammen løfter vi selv det tungeste! <3
I får lige et billede af Ganesh, som står for nye begyndelser og fjernelse af blokeringer.

PS. Jeg forstår godt hendes reaktion. Hun har været vidne til min fars selvdestruktive adfærd i flere år og har ikke kunnet hjælpe ham eller forhindre hans selvmord. Hun må have følt sig frygtelig magtesløs. Når vi ikke har lært at tage ansvar for vores egen frustration, lader vi den ofte gå ud over andre. Det gør selvfølgelig ikke hendes opførsel ok, men det forklarer den.

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »