test twh

Jeg er episodisk – om arbejde og skam

Forfatterblog: Når det grusomme bliver sjovt
19. oktober 2015
Lyt til dine kritikere
6. november 2015

download

Jeg er episodisk. Det betyder, at mit liv er sådan, at jeg med jævne mellemrum finder på noget nyt jeg vil.
Jeg har aldrig haft et fag i mere end 10 år – terapeut er det fag jeg har været i længst. Men hver gang jeg skifter fag, så lægger jeg ikke det gamle helt bag mig – jeg tager noget med, som jeg bruger til at exellere i mit nye fag.

F.eks. blev jeg uddannet pædagog i 1996 efter at have arbejdet i faget i 7 år.

I 1997 skiftede jeg til IT-konsulent og i det fag brugte jeg min pædagogiske indsigt til at skabe og formidle.

I 2006 blev jeg færdiguddannet som psykoterapeut og parterapeut og brugte min IT-viden til at opbygge en klinik jeg kunne leve af langt hurtigere end det normalt tager.

Nu skifter jeg til forfatter. I mine bøger kan jeg med min psykologiske indsigt beskrive mennesker og situationer, så det siger andre noget – og jeg kan bruge min IT-viden til selv at udgive.

Der var engang, hvor jeg skammede mig over at være episodisk. “Kan du da ikke falde lidt til ro!” “Du må se at blive mere stabil!” “Bliv nu hvor du er, du er jo supergod til det!” “Jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare kan være glad for det du har” – er alle sammen sætninger, der har ramt mig lige i hjertekulen og givet mig følelsen af at være forkert. Derfor er jeg så taknemmelig og lykkelig for den tid vi lever i, hvor stabilitet ikke er en kvalitet i sig selv for ALLE, men hvor der er plads til kreative og krøllede personligheder, der vil noget andet end 50 år i en bank – hver sin smag.

Jeg har aldrig gået efter status – jeg går efter at have det sjovt. Det er min største ambition, at vågne op hver dag og glæde mig til at lave det jeg laver.  Og det jeg laver skal helst ikke være rutine – rutine er en killer for mig. Når der er passion, bliver jeg supergod til det jeg laver.

Men gennem det hele ER der dog en rød tråd – nemlig formidling. I skolen elskede jeg at lave oplæg og jeg holdt mit første foredrag som 21-årig – et foredrag på flere skoler rundt omkring i Danmark for Nepenthes, der handlede om regnskovens økologi og hvorfor det er vigtigt at bevare dem.

Siden har jeg holdt foredrag om langtidsanbragte børn i døgninstitutioner, hvorfor børn ikke bliver massemordere af at bruge computer, hvordan autister kan bruge computerspil til at lære sociale spilleregler, selvværd og hvordan man højner det, hvordan man starter sin egen virksomhed, parforhold og hvordan man lever med forskelligheder, kommunikation i parforhold, Hvordan man bruger nettet til at skaffe flere kunder som terapeut, hvad terapi gør godt for, hvordan det var at være Poul Glargaards datter, hvordan man slipper af med sine dårlige mønstre fra barndommen, hvordan man bliver en helt i sit eget liv, hvordan man skriver en bog, hvordan man udgiver en bog og mange, mange andre emner.

Og jeg elsker det. Det ligger simpelthen i mit blod. Jeg gør det stadig – og mere og mere: Foredrag med Mette

Det kan man forresten også skamme sig over – især i et samfund, hvor de der fylder, med rund hånd bliver udpeget som narcissister (Jeg har skrevet et par forskellige indlæg om hvordan ordet bliver misbrugt til at vi slår hinanden oveni hovedet ubegrundet) Janteloven trives i lille Danmark – jeg hører det igen og igen fra veninder, klienter og kolleger – de tør ikke bidrage: “Hvem er jeg, at tro, at jeg har noget at bidrage med, som andre vil ha’?”

Jeg har noget at bidrage med. Meget faktisk. Det står jeg ved. Hvad med dig?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »