test twh
Spørg Facebook: Skal han lystre?
22. april 2016
Spørg Facebook: Min venindes mand
8. maj 2016

I 2015 begav jeg mig – med en dejlig venindes hjælp – ud på en varig livsstilsændring, som har gjort at jeg har tabt 10 kilo, fået mere energi, er sluppet af med udslæt og kløe og er blevet gladere og friskere.

Rigtig mange har spurgt hvordan jeg har gjort og jeg har delt ud af opskrifter under vejs – opskrifter, som var virkelig nemme – fordi jeg opdagede, at det at leve sundt faktisk er meget nemmere end at leve usundt.

download

Jeg kom for et par måneder til at tænke på, hvor stor en hjælp det ville være, hvis man kunne lære det til andre – især familier, som måske kæmper med vægten og manglende energi og ressourcer.

Jeg er jo slet ikke vidende nok endnu til at lære ret meget fra mig – men jeg fandt nogle af tidens hotteste madbloggere og spurgte dem om de ville være med – og det ville de!

Sammen har vi skabt en kogebog med nogle af de skønneste opskrifter – og hele overskuddet fra salget af den, skal gå til Julemærkefonden. Sådan at de familier, der ofte har nok at kæmpe med, ikke også skal kæmpe for at lære en sundere livsstil.

Bogen kommer til at hedder “Mad, der gør glad” og udkommer d. 14. juni 2016 – og DU er inviteret til bogrelease hos Arnold Busck i Købmagergade i København den dag kl. 15.30 til 17.30.

Ses vi?

Facebook Comments

Ku' du li' hvad du læste? Så kan du få mere i samme stil fra mine mails - udfyld felterne og få tilsendt mere, der hjælper dig videre!
Translate »