Foredrag med Mette

Foredrag med underholdning og relevans

Et foredrag er rigtig godt, når det både giver deltagerne noget underholdning, mens de lytter, og noget at tænke over til at tage med hjem. Jeg lægger vægt på begge dele, når jeg udformer mine foredrag.

Her er nogle eksempler på foredrag. Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har noget specifikt du vil have foredraget skal handle om – jo mere målrettet vi kan lave et foredrag til tilhørerne, jo højere værdi vil det have for dem.

Ring og hør om jeg er ledig på tlf.: 31 35 13 37

Når mad gør dig glad

Jeg har 300 timers terapi bag mig. Rigtig mange ting har jeg fået helet, gjort op med, lagt bag mig og forandret. Men under det hele, lå der en vrede. En vrede, som jeg ikke kunne slippe af med, lige meget hvad jeg gjorde og hvilke underlige og grænseoverskridende terapi-former jeg prøvede. Jeg lærte at leve med den. Antog, at det var et grundvilkår. Men det var løgn.

Da jeg begyndte at leve af plantebaseret mad, gik min vrede væk – på 10 dage. Den er ikke kommet tilbage. Mine kostændringer medførte også mere glæde, mere energi og en bedre søvn. Som om den knude, der fastholdt mig i noget gammelt, blev løst op og jeg blev sat fri.

Hør historien og få indblik i kosten, der ændrede mit liv.

border-

Poul Glargaards datter – livet bagefter

Om min egen Helterejse. Efter at jeg skrev bogen “Helterejsen – slip følgerne af din opvækst” var der mange, som ønskede et foredrag om, hvordan jeg selv havde klaret turen; hvad havde været svært for mig og hvordan havde jeg tacklet det? Havde jeg selv kæmpet med lavt selvværd og problemer i forhold til andre og hvordan jeg har tacklet det.

Jeg kommer i løbet af foredraget ind på de 3 områder, som jeg oplever som vigtige at arbejde med; Selvbevidsthed, Autenticitet og Relationer. 

Foredraget indeholder eksempler fra mit eget liv, men giver også deltagerne redskaber til selv at gøre noget ved det de har med sig i bagagen.

border-

Har mænd vat i ørerne?

Mange kvinder oplever, at deres mænd simpelthen ikke hører, hvad der bliver sagt – hverken når det gælder beskeder om det praktiske, eller når det gælder det følelsesmæssige. Er de født med vat i ørerne, eller ignorerer de med vilje hvad kvinder siger? Der er mange områder, hvor mænd og kvinder er forskellige. I dette foredrag tager psykoterapeut Mette Glargaard på underholdende vis hul på forskellighederne og sætter spot på dem. Foredraget er træning for lattermusklerne, men du får også et par tips med hjem til at forandre tingenes tilstand. Mænd er meget velkomne, hvis de tør høre foredraget.

border-

Boost din indre power – bliv den bedste udgave af dig selv

I et hæsblæsende tempo giver Mette et bud på, hvad den indre power er og hvordan du kan vække den til live – ROAARR!

Ned med janteloven – vi skal være som vi er – så længe vi ikke skader os selv og andre mennesker, skal vi give kreativiteten og dynamikken frist spil. Vi skal ikke lade os kue af andres mening om og ikke være bange for, hvad andre tænker om os.

Men hvordan gør man det? I foredraget her, kommer der konkrete tips til og bud på, hvordan tilhørerne kan lade deres indre power komme til udtryk, både når det er med det store løvebrøl, og når det bare handler om at stå fast på vores ret.

Når vi udtrykker os selv, bliver vi tydelige overfor andre og dermed meget mere troværdige – og kan vi finde en eneste god grund til ikke at være troværdige? NEJ!

Så spring ud i det – få inspiration til at bide livet i låret!

border-

Hør om livet med og bag glamouren!

At være skuespillerbarn er en på mange måder omtumlet, men også meget spændende opvækst. Hør om premierer, druk, intriger bag scenen, fiaskoer og højdepunkter og masser af sjove anekdoter fra de kendtes verden i 1970’erne. Om hvordan jeg blev tilbudt at komme i lære på Se & Hør mod seksuelle ydelser, hvordan jeg lærte, at prostituerede er de fineste mennesker, og at skindet bedrager hos dem, der er mest charmerende.

border-

At føde en bog – sådan gør du!

To gange har jeg skrevet “den første bog” – for det at skrive en skønlitterær thriller er helt anderledes end at skrive en selvhjælpsbog. Processen kan være spændende, opslidende, sjælsudkrængende og personligt udfodrende for forfatteren. I foredraget fortæller jeg om processen, giver MASSER af fif til at komme i gang og underholder med de fejl, jeg selv begik undervejs.

border-

Det satans parforhold!

Rigtig mange mennesker oplever, at det de troede var idel lykke og himmelsk samhørighed, bliver vendt til noget fanden har skabt, som giver dem flere grå hår i hovedet end de havde fra starten. Hvordan kan det være?

Hvorfor giver forskellene på mænd og kvinder så store problemer – er det slet ikke meningen, at vi skal leve i monogame langtidsforhold?

I foredraget giver Mette sit underholdende bud på en mulig forklaring og giver eksempler på hvor galt det kan gå, men samtidig får deltagerne nogle enkle værktøjer med hjem, så de kan fintune deres eget parforhold.

border-

Kast dig ud i livet

Mine veninder har kærligt sagt “Mette, du er tosset” – jeg gør det der ikke kan gøres og mange uforudsigelige ting – måske er det fordelen ved dels at have en fortid, hvor jeg var grænseløs og en nutid, hvor jeg er delvis skamløs 🙂
 
Jeg er episodisk – det vil sige, at jeg med mellemrum skifter hest, dog uden helt at opgive den gamle. Jeg er uddannet pædagog og efter at have været det lidt, skiftede jeg til IT-konsulent med speciale i pædagogik. Dernæst psykoterapeut og parterapeut – og så lavede jeg alt min IT selv (hjemmeside, SEO og adwords) og nu er jeg forfatter. Har udgivet 10 bøger, skrevet de 9 selv og har selvudgivet, fordi jeg er så utålmodig, at jeg ikke kan vente på de store forlag. Ofte har de ½-1½ års udgivelsestid og det passer ikke til mit temperament – jeg udgiver på under en måned 🙂
 
Den røde tråd igennem alt hvad jeg har lavet, har været foredrag – uanset hvad jeg har lavet og hvor jeg har boet, har jeg rejst land og rige rundt og holdt foredrag om det emne jeg nu beskæftigede mig med. Fra “Gør computerspil børn til voldszombier?” i 90’erne til “Har mænd vat ørerne?” og nu “Poul Glargaards datter – ud på den anden side” – og mange flere i støbeskeen.
 
Hør om mit omskiftelige liv, opture og nedture og få indblik i, hvad det er for egenskaber jeg har brugt, når jeg kaster mig frygtløst ud i noget nyt.

 —
 Ring og hør om jeg er ledig på tlf.: 31 35 13 37
Translate »